Nørgaard: Vi udnyttede deres fejl godt
Christian Nørgaard var tilfreds med Brøndby-indsatsen, særligt i første halvleg, i kampen mod Lyngby. De blågule udnyttede modstanderens fejl godt, siger han. D

Christian Nørgaard var tilfreds med Brøndby-indsatsen, særligt i første halvleg, i kampen mod Lyngby. De blågule udnyttede modstanderens fejl godt, siger han. Det var et Lyngby-hold med en del unge og uprøvede spillere i startopstillingen, som søndag aften tog kampen op med Brøndby i Superligaen. De blågule satte sig igennem og endte med at vinde 3-1 i en kamp, hvor der aldrig for alvor var tvivl om udfaldet. Midtbanegeneralen Christian Nørgaard er tilfreds med indsatsen. Han mener, at Brøndby var gode til at straffe Lyngbys fejl. Se også: Video: Se målene fra Brøndbys sejr i Lyngby - Jeg synes vi startede rigtig godt. Vi gav dem ikke meget ro. De havde nogle unge spillere, som greb kampen an med mod, men de lavede også nogle fejl ind imellem, siger han til 3point.dk. - Vi har formøblet to-måls-føringer før, så man kan ikke sige at den var lukket i pausen, men vi spillede en god første halvleg og udnyttede mange af deres fejl. Nogle af deres unge spillere, som ikke havde så meget rutine, driblede mange gange ind i vores fælder, og det synes jeg vi udnyttede rigtig godt. Se eller gense målene og højdepunkterne fra Brøndbys sejr over Lyngby herunder: