Nørgaard: Vi giver bare aldrig op
Christian Nørgaard nyder at være en del af dette Brøndby-hold. Der har været svære kampe undervejs og kommer også til at komme det i fremtiden, men holdet giver

Christian Nørgaard nyder at være en del af dette Brøndby-hold. Der har været svære kampe undervejs og kommer også til at komme det i fremtiden, men holdet giver bare aldrig op, siger midtbanegeneralen. Der er nu lidt mere end to uger tilbage af sæsonen 2017/2018 for Brøndbys vedkommende. Og det bliver to meget spændende uger, hvor både DBU Pokalen og det danske mesterskab bliver afgjort. Brøndby har vundet meget i denne sæson, men også mødt bump på vejen. Men holdet giver aldrig op, hvilket har været en stor faktor i succesen indtil videre i sæsonen. - Jeg har ikke prøvet noget lignende, så det er svært at sammenligne med noget. Det handler bare om at nyde det her hold og den her klub, som det er lige nu. Også fordi det har været mange tætte kampe. Vi har ikke most alle over. Der har været kampe, hvor vi har været bagud og scoret sent i kampe, og det har været mange tætte. Vi giver bare aldrig op, siger Christian Nørgaard til tipsbladet.dk. - Jeg snakkede faktisk med Rasmus Würtz i går (onsdag, red.), og han sagde det der med, at når man er en del af et hold, der bare ruller og kører, er det stolpe ind. Det er det også for os. Vi var bagud 0-1 og fik et straffe imod os mod FCK, og vi var bagud 0-2 i Midtjylland efter 20 minutter. Så selvfølgelig har vi haft modstand, men det handler om at rejse sig. Brøndby har søndag en meget vanskelig kamp i Telia Parken, hvor FC København venter.