Nørgaard tror også han spiller i Brøndby i næste sæson
Christian Nørgaard tror også han spiller i Brøndby i den kommende sæson. Der er stadig skridt han kan tage i sin udvikling i klubben, mener han. Christian Nørga

Christian Nørgaard tror også han spiller i Brøndby i den kommende sæson. Der er stadig skridt han kan tage i sin udvikling i klubben, mener han. Christian Nørgaard er blandt de største profiler i Brøndby-truppen og hans udvikling siden Alexander Zorniger kom til har været eksplosiv. Midtbanegeneralens præstationer har givet vis også vakt opsigt i udlandet, men spørger man Nørgaard selv, spiller han også i Brøndby i den kommende sæson. - Jeg elsker at være i Brøndby. Her til sommer har jeg to år tilbage af min kontrakt, og jeg har ikke travlt, siger Christian Nørgaard til Ekstra Bladet. Tror du, at du spiller i Brøndby i næste sæson? - Ja, det tror jeg, jeg gør. Jeg kan sagtens tage endnu flere skridt i min udvikling her i Brøndby. Christian Nørgaard nævner blandt andet et europæisk gruppespil som et af de skridt, han stadig kan tage sammen med Brøndby-holdet.