3POINT
Nyheder29. nov. 2016

Nørgaard: Skifte til FCK bliver under ingen omstændigheder aktuelt

I podcasten BrøndbyLyd fortæller Christian Nørgaard, at han ikke kan se sig selv i FC København. Både fordi han har følelser for klubben på vestegnen, men også

3point person
3point.dk29. nov. 2016

I podcasten BrøndbyLyd fortæller Christian Nørgaard, at han ikke kan se sig selv i FC København. Både fordi han har følelser for klubben på vestegnen, men også fordi han ikke kan se sig selv i spillestilen. Christian Nørgaard har spillet et fremragende efterår for Brøndby IF, hvor han har domineret som en moderne, spillende 6'er. Men det er ingen hemmelighed, at midtbanespilleren har kontraktudløb til sommer. FC København slipper Thomas Delaney denne vinter, og det fik på Twitter en journalist til den 8. november at spekulere i, om Ståle Solbakken kunne se Christian Nørgaard som erstatningen. LYT TIL BRØNDBYLYD HER Men det sker ikke, fortæller Nørgaard selv, da han er i studiet hos Brøndby-podcasten BrøndbyLyd: - Under ingen omstændigheder. Det er der mange grunde til. For det første synes jeg ikke, deres spillestil passer ret godt til mig. Med al respekt for hvad FCK har opnået og opnår, synes jeg det er en smule kedeligt. Jeg tror ikke, at den 4-4-2 de stiller med, ville passe godt til min spillestil. - Men jeg har også nogle følelser forbundet med denne klub nu (Brøndby, red.), som gør, at et skifte dertil ikke er en mulighed. - Jeg har også sagt i et tidligere interview, at når det en dag skal være, så skal det være til udlandet. Det er også der, jeg tror timingen bliver rigtig. Du kan høre hele udsendelsen af BrøndbyLyd med Christian Nørgaard HER.

Mest kommenterede nyheder