3POINT
Nyheder5. nov. 2017

Nørgaard sikrede vital Brøndby-sejr i Parken

Brøndby IF tilbageerobrede førstepladsen i Alka Superligaen med en sejr, der betyder meget mere end bare tre point. Det var nemlig første gang i 13 år, at Brønd

3point person
3point.dk5. nov. 2017

Brøndby IF tilbageerobrede førstepladsen i Alka Superligaen med en sejr, der betyder meget mere end bare tre point. Det var nemlig første gang i 13 år, at Brøndby sejrede i en Superligakamp i Telia Parken. Første halvleg startede med Brøndby i føresædet. De blå-gule var aggressive og nærgående, og fik flere gange FCK'erne til at halse efter dem. Den første store chance kom efter ti minutter da Tibbling og Halimi kombinerede sig frem til et indlæg, som Jan Kliment fra 4-5 meters afstand headede et pænt stykke over. Godt og vel halvvejs i halvlegen gik Brøndby ned i kadence, og overlod initiativet til hjemmeholdet. Dermed kom FCK'erne også til en række muligheder i halvlegens sidste tyve minutter. Tættest på kom Pieros Soitiriou, der med hælen var tæt på at overliste Frederik Rønnow, emn Brøndby-keeperen var vågen. Senere i halvlegen skulle både Pavlovic og Pieros igen få muligheder, men skarpheden var der ikke hos angriberne, der sparkede langt over Brøndbys mål. Bemærkelsesværdigt var det, at Brøndbys venstre forsvarsside havde store problemer med at holde fast i Rasmus Falk og Peter Ankersen, der orkestrerede alt, hvad københavnerne havde i første halvleg. Bedst som man sad og tænkte, at hjemmeholdet havde sat sig på kampen, slog Brøndby IF til. Et frispark i højresiden blev sendt mod bagerste stolpe, hvor Christian Nørgaard dykkede ned og satte hovedet på. 1-0 til Brøndby, der dermed øjnede en sejr på deres mareridtsbane. Efter pausen ville FCK gerne ud og sætte sig på opgøret, og efter to minutter må Rønnow ud i fuld længde for at gribe en hovedstødsafslutning fra Pavlovic. Små ti minutter senere var Pavlovic igen på spil med et hovedstød, som Frederik Rønnow måtte bruge to forsøg på at afværge helt. Det var dog ikke kun hjemmeholdet der var giftige på dødbolde. Tyve minutter inde i halvlegen var Teemu Pukki tæt på at komme frem til et hjørnesparksindlæg, som Pierre Bengtsson dog kom først på. Få minutter senere var Pukki igen tæt på. Fra kanten af feltet trak han fri og sparkede fladt gennem benene på to forsvarsspillere. Den ene snittede dog bolden tæt udenom stolpen, og finnens fjerde sæsonscoring må stadig lade vente på sig. FC København sad på langt det meste, men Brøndby IF var gode til at løbe kontra, og det gav en dynamisk afslutning på kampen. Bl.a. Hany Mukhtar og Kasper Fisker havde gode muligheder for Brøndby. Tolv minutter før tid burde hjemmeholdet dog have udlignet. Et flot indlæg fra højresiden havnede lige i panden på Pieros, der headede tæt forbi mål. Mere action. Ti minutter tilbage. Jan Kliment fik foræret bolden af Kasper Kusk, og oversprintede hele FCK-forsvaret. Kliment sparkede fladt men Robin Olsen vippede den udenom med en fodparade. Brøndby havde efterfølgende sit hyr med at holde nullet, men det lykkedes uden nævneværdige chancer imod i kampens sidste ti minutter, og derfor kan holdet fra Vestegnen gå på landskampspause på Alka Superligaens førsteplads.

Mest kommenterede nyheder