3POINT
Nyheder9. apr. 2018

Nørgaard om super start på mesterskabsslutspillet: Mere end godkendt

Brøndby gik ind til mesterskabsslutspillet som nummer et, og de har bestemt ikke skuffet i de første to kampe med to suveræne sejre. Brøndby holder godt fast i

3point person
3point.dk9. apr. 2018

Brøndby gik ind til mesterskabsslutspillet som nummer et, og de har bestemt ikke skuffet i de første to kampe med to suveræne sejre. Brøndby holder godt fast i Alka Superligaens førsteplads med søndagens sejr over AC Horsens. De blå-gule har fået en fremragende start på det afgørende mesterskabsslutspil, og de håber, de kan fortsætte de gode takter. - 8-1 i to kamp i de første kampe af slutspillet, det er vel mere end godkendt. Vigtigst af alt har vi taget seks point. Vi ved jo hvor vigtige pointene er på denne tid af sæsonen, så det er super. Stærk, stærk performance af holdet, sagde Christian Nørgaard efter kampen til 3point.dk. Efter kampen var Horsens' træner Bo Henriksen ude og sige, at Brøndby var klasser bedre end AC Horsens. Det er Nørgaard enig i. - Ja, det synes jeg vi var. Og det er med al respekt for dem, for jeg synes faktisk de gør et rigtig godt stykke arbejde, og de har nogle rigtig gode spillere. I dag var der bare forskel. Jeg synes det er fortjent, at vi vinder 5-1. - Jeg synes vi forsøgte at få spillet fladt på den svære bane igen. Hver gang vi kunne udnytte mellemrummene mellem deres kæder, der var vi rigtig stærke. Der resterer otte kampe i sæsonen, og man fornemmer, at Brøndby virkelig har tanket selvtillid. - Hvis vi rammer vores niveau, så har jeg svært ved at se hvem der skal stoppe os i denne sæson. De næste der skal forsøge at stoppe Brøndby IF er FC København, der gæster Brøndby Stadion i næste weekend.

Mest kommenterede nyheder