Nørgaard og Rønnow vender tidligt hjem fra ligalandsholdstur
Frederik Rønnow og Christian Nørgaard tager hjem før tid fra ligalandsholdets tur til Abu Dhabi, da Alexander Zorniger vil have dem klar til Derby mod FCK den 4

Frederik Rønnow og Christian Nørgaard tager hjem før tid fra ligalandsholdets tur til Abu Dhabi, da Alexander Zorniger vil have dem klar til Derby mod FCK den 4. februar. Nørgaard og Rønnow blev som bekendt udtaget til ligalandsholdets tur til Abu Dhabi, der løber af stablen i januar. Oprindeligt skulle spillerne rejse afsted den 6. januar, og komme hjem den 16. januar. Zorniger har dog lavet en aftale med DBU om, at de to Brøndby-spillere rejser tidligere hjem, så spillerne indgår i opstartsfasen og forberedelserne frem mod pokalkampen mod FCK. - Jeg var lidt overrasket, da jeg hørte, at FCK-spillerne ikke skal af sted på grund af 1/16-finalerne i Europa League. Vi spiller jo pokalkamp mod dem før det, så jeg ville meget gerne have, at alle fik de samme muligheder, siger den tyske cheftræner til Tipsbladet Inden Nørgaard og Rønnow rejser hjem mod Danmark, spiller de en træningskamp mod Sveriges ligalandshold.