
Original Site
Nørgaard og Frank rykker op i Premier League med Brentford
Christian Nørgaard skal spille Premier League i den kommende sæson. Den tidligere Brøndby-træner Thomas Frank har ført Brentford op i den bedste engelske række.

Thomas Frank og Christian Nørgaard jublede mandag aften sammen med Brøndby, da de blå/gule sikrede sig det første danske mesterskab siden 2005. Lørdag havde de selv en vigtig kamp, da de med Brentford skulle dyste med Swansea om en plads i Premier League i den kommende sæson.
Brentford var også i finalen sidste år, hvor de tabte. Nørgaard havde været skadet op til kampen i dag og nåede ikke at blive klar nok til at spille, så han så til fra bænken. Her kunne han se sine holdkammerater bringe sig på 2-0 i første halvleg og den stilling holdt kampen ud.
Derfor står den i den kommende sæson på Premier League for Thomas Frank og Christian Nørgaard, som kan rende ind i Teemu Pukki, der er rykket op med Norwich. Både Nørgaard og Pukki skal i øvrigt også spille EM inden så forfærdelig længe, så det må siges at have været en god tid for dem.