3POINT
Nyheder30. nov. 2017

Nørgaard nomineret til månedens spiller i Superligaen

Christian Nørgaard er nomineret som november måneds bedste spiller i Superligaen. Han kæmper om prisen med Emiliano Marcondes og Marc Dal Hende. Hver måned kåre

3point person
3point.dk30. nov. 2017

Christian Nørgaard er nomineret som november måneds bedste spiller i Superligaen. Han kæmper om prisen med Emiliano Marcondes og Marc Dal Hende. Hver måned kårer Alka Superligaen månedens bedste spiller og for Brøndbys suveræne november måned er midtbaneankret Christian Nørgaard nomineret. Nørgaard blev tidligt i november matchvinder mod rivalerne fra FC København, og han og holdkammeraterne har holdt den fornemme stime måneden igennem, hvor det også er blevet til sejre over FC Nordsjælland og Silkeborg IF. Nørgaard er nomineret sammen med FCN's Emiliano Marcondes og FCM's Marc Dal Hende. En Brøndby-spiller har tidligere i denne sæson vundet prisen som månedens spiller. Det var Lasse Vigen, der løb med prisen tilbage i juli måned, hvor Jan Kliment også var nomineret.

Kandidat 1 - Christian Nørgaard fra @BrondbyIF #sldk #nomineret #månedensspiller pic.twitter.com/J5L7YdcWkR

— Alka Superliga (@Superligaen) November 30, 2017

Kandidat 2 - Emiliano Marcondes fra @FCNordsjaelland #sldk #nomineret #månedensspiller pic.twitter.com/fuBJtLmuAz

— Alka Superliga (@Superligaen) November 30, 2017

Kandidat 3 - Marc Dal Hende fra @fcmidtjylland #sldk #nomineret #månedensspiller pic.twitter.com/AzkzHSqhkW

— Alka Superliga (@Superligaen) November 30, 2017

SÅDAN UDVÆLGES MÅNEDENS SPILLER (tekst fra Superliga.dk) Månedens Spiller er den officielle kåring af den profil, der i den pågældende måned i særlig grad har gjort sig positivt bemærket i kampene i Alka Superliga. Ekspertpanel Ekspertpanelet er et panel bestående af 10 fodboldeksperter, der er udpeget af Alka Superligas liverettighedshavere, MTG og Discovery. Hver af de 10 eksperter uddeler henholdsvis 3, 2 og 1 point til de tre spillere, som de mener har været mest toneangivende i den forgangne måned. Ekspertpanelet består i 2017/18 af Peter Kjær, Morten Bruun, Flemming Povlsen, Casper Høygaard, Stig Tøfting, Martin Jørgensen, Mads Junker, Per Frimann, Peter Gravlund og Lars Jacobsen. Alka Superliga Player Performance Index - den 11. Ekspert Udover ekspertpanelet fordeles der 3,2 og 1 point til de spillere der ifølge Alka Superligas Player Performance Index (PPI) statistik set har gjort det bedst i den pågældende måned. Det er fem overordnede parametre, der ligger til grund for PPI - med forskellig vægtning. De fem overordnede parametre er 1) Spillerens præstation 2) Holdets præstation, 3) Mål, 4) Assist og 5) Clean sheet. De danske fans - 12. manden Også de mange danske fans har noget at skulle have sagt i forhold til kåringen af Månedens Spiller i Alka Superliga. Der fordeles 3,2 og 1 point til de spillere, der får flest stemmer på Alka Superligas Facebook side. Det er ofte et ekstremt tæt kapløb om prisen, så stemmerne fra 12. manden kan meget vel blive tungen på vægtskålen! Månedens Spiller uddeles i alle måneder med Alka Superliga kampe, dog ikke i måneder med begrænset antal spillerunder (fx juni og december).

Mest kommenterede nyheder