Nørgaard håber på comeback i pokalen
Christian Nørgaard har siddet ude med en skade, men håber på at kunne gøre comeback mod HB Køge i pokalturneringen torsdag. FOTO: Robert Hendel Brøndbys talentf

Christian Nørgaard har siddet ude med en skade, men håber på at kunne gøre comeback mod HB Køge i pokalturneringen torsdag. FOTO: Robert Hendel Brøndbys talentfulde midtbanespiller Christian Nørgaard, har ikke været en del af Brøndby-truppen siden nederlaget til AaB i Aalborg. Men nu er han ved at være kommet til hægterne igen og håber på at kunne gøre comeback på torsdag, når de blå/gule møder HB Køge i pokalturneringen. - I den første U21-landskamp mod Wales mærkede jeg et lille ryk i hoftebøjen og spillede så kampen færdig, fordi jeg var varm. Men allerede dagen efter kunne jeg godt mærke, at det var helt skidt, og jeg havde svært ved at løfte benet. Så jeg blev sendt hjem fra landsholdet og havde et par gode dage, men jeg gik lidt for tidligt ud i sidste uge og pressede nok mig selv lidt for hårdt for at blive klar, siger han til klubbens hjemmeside. - Men nu har jeg taget det med ro og kan allerede mærke, at det går meget bedre. Jeg var ude og træne med de andre i dag uden nogen smerter. Jeg bliver ved med at lægge lidt på i træningen, og så håber jeg på måske at komme med i truppen mod HB Køge i pokalen og få et indhop. Kampen mod HB Køge spilles klokken 20.45.