Nørgaard: Gåsehud, da vi løb ind til 'Stoltheden Er Kolossal'
Det var en stor oplevelse for spillerne at gå på banen til derbyet mod FC København søndag, fortæller Christian Nørgaard. Brøndby vandt søndag aften 2-1 mod FC

Det var en stor oplevelse for spillerne at gå på banen til derbyet mod FC København søndag, fortæller Christian Nørgaard. Brøndby vandt søndag aften 2-1 mod FC København foran 25.000 Brøndby-fans på lægterne. Fansene leverede en sublim opbakning, fortæller midtbaneankret Christian Nørgaard, som fremhæver at det var specielt at gå ind på banen til 'Stoltheden Er Kolossal', som hele stadion sang. - Man står efter kampen med en fantastisk følelse. Det var en af de bedste dage jeg har haft på Brøndby Stadion i den tid jeg har været her. Det var en stor fest og ingen FCK fans, så det var jo super. Der var fest hele vejen rundt. Vi løb ind til "Stoltheden er Kolossal", så der var gåsehud over det hele. Der var kæmpe fest på stadion i dag, og det er perfekt, siger Nørgaard til 3point.dk. - Fansene var ekstraordinære i dag. De har store indflydelse på vores comeback. De var der hele vejen igennem. Da FCK brænder straffe, så går det jo helt amok, og vi går op og viser at vi stadigvæk tror på det. Du kan genopleve 'Stoltheden Er Kolossal' her: https://www.youtube.com/watch?v=_cAAGBfLWnw&feature=youtu.be