Nørgaard: FCM er favoritter til mesterskabet
Ifølge Christian Nørgaard er FC Midtjylland favoritter til det danske mesterskab, og det er fint med ham, at de påtager sig den favoritværdighed. Det er tæt i t

Ifølge Christian Nørgaard er FC Midtjylland favoritter til det danske mesterskab, og det er fint med ham, at de påtager sig den favoritværdighed. Det er tæt i toppen af Superligaen og blot et enkelt point adskiller FC Midtjylland og Brøndby IF, som ligger henholdsvis nummer et og to. Mens FCM har meldt markant ud omkring mesterskabsambitionerne, er man mere på 'en kamp ad gangen'-toget i Brøndby. Og det passer Christian Nørgaard fint, at FCM er favoritter og påtager sig favoritværdigheden. Læs også: Brøndby-fans i kø efter pokalbilletter fra morgenstunden - Sådan som FC Midtjylland har meldt ud, vil det være en giga-skuffelse, hvis ikke de vinder mesterskabet. Både på grund af deres investeringer, men også på grund af deres udmeldinger, siger Nørgaard til BT. - De har gjort klart, at de går efter mesterskabet, og de er også favoritter til at vinde det. Så på den måde synes jeg, at det er fint, at de har taget favoritværdigheden på deres skuldre. Og presset oveni. På den måde kan vi angribe fra en lidt mere fri rolle. Brøndby og FCM mødes i Superligaen i Herning den 1. marts.