3POINT
Christian Nørgaard

Freja Borne

Nyheder31. mar. 2025

Nørgaard drømmer om Brøndby-retur

I et interview til TV 2 Sport fortæller Christian Nørgaard om drømmene om at slutte karrieren i Brøndby.

3point person
Anders Villaume Vestergaard31. mar. 2025

Det blev altså ikke i denne omgang. 

Men Christian Nørgaard drømmer stadig om, at han en dag kan trække Brøndby-trøjen over hovedet igen. 

Landsholdsstjernen har for et par dage siden sat kruseduller på et stykke papir, der forhindrer de fleste Brøndby-fans’ drøm om igen at se landsholdsstjernen trække i de blå-gule klæder. 

For med tilføjelsen af to år på kontrakten mellem Christian Nørgaard og Brentford ligger et skifte hjem til Danmark og Brøndby ikke lige rundt om hjørnet. 

Men det er stadig Nørgaards drøm at komme hjem til Vestegnen.

Det siger han i et interview med TV 2 Sport, hvor han løfter sløret for ambitionen om at komme hjem i sommeren 2027. 

- Det har ikke været på tale nu, fordi jeg føler, jeg er på mit højeste niveau i karrieren. Men at jeg har accepteret en toårig aftale i stedet for at tage imod en treårig, som var en mulighed andre steder, det er nok ensbetydende med, at vi kan se os komme hjem til Danmark i sommeren 2027.  

- På det tidspunkt er jeg 33 år, og forhåbentligt er min krop stadig godt kørende. Jeg gør de ting, der skal til for at forlænge min karriere og spille på højest mulige niveau, så jeg kan sagtens se mig selv komme hjem og gøre en forskel og slutte af i Brøndby. Det er mit drømmescenarie, hvis det er et match til den tid. Men det kommer jo også an på Brøndby, siger Nørgaard til TV 2 Sport. 

Mest kommenterede nyheder