Nørgaard: Det kommer aldrig til at ske
Hvis FCK vinder pokalfinalen, øges Brøndbys chancer for europæisk deltagelse næste sæson. Det får imidlertid ikke Christian Nørgaard til at holde med hovedstads

Hvis FCK vinder pokalfinalen, øges Brøndbys chancer for europæisk deltagelse næste sæson. Det får imidlertid ikke Christian Nørgaard til at holde med hovedstadsrivalerne på torsdag.Foto: Robert HendelBrøndby IF ligger efter weekendens resultater stadig på Alka Superligaens tredjeplads, som med sikkerhed giver mulighed for at kvalificere sig til UEFA Europa League næste sæson. Kampen om lige netop den plads er imidlertid tæt - ikke mindst med Randers FC. Kristi Himmefartsdag spiller FC København og FC Vestsjælland finale i DBU Pokalen, og vinder førstnævnte øges chancerne for europæisk deltagelse, idet nummer fire i ligaen så også får en plads.
Fokus på at gøre arbejdet færdig
Det får imidlertid ikke Brøndbys uheldige helt, men stadig en af kampens bedste, i søndagens opgør mod AaB til at heppe på FCK på torsdag. - Jeg kommer ikke til at sidde i en hvid trøje og holde med FCK. Det kommer aldrig til at ske. Vi skal have fokus på at gøre arbejdet færdig selv, og det kommer vi til, slår Christian Nørgaard fast ifølge BT. Næste opgave i Alka Superligaen for de blå/gule er de allerede nedrykkede fra Silkeborg IF på søndag kl. 17:00 i byen med Hjejlen og Tollundmanden.