Nørgaard: Benene har det rigtig godt - Jeg er klar til at spille seks gange 90 minutter her til sidst
Christian Nørgaard melder sig i topform inden de fem sidste finaler i Superligaen og pokalfinalen mod Silkeborg. Christian Nørgaard har været en af Brøndbys bed

Christian Nørgaard melder sig i topform inden de fem sidste finaler i Superligaen og pokalfinalen mod Silkeborg. Christian Nørgaard har været en af Brøndbys bedste og mest vigtige spillere i denne sæson, og efter en pause mod FCN er han klar til de sidste seks kampe i sæsonen. - Benene har det rigtig godt. Jeg har været lidt overbelastet og det var derfor jeg ikke spillede i sidste weekend (ude mod FC Nordsjælland, red.). Så nu er jeg klar til at spille seks gange 90 minutter her til sidst, udtaler han ifølge bold.dk Læs også: Zorniger: Vi har stor respekt for FC Nordsjælland Netop Brøndbys bredde udpeger Nørgaard som en af holdets store styrker. - Vi er i stand til at opretholde vores høje tempo fordi vi har en så bred trup. Vi kan bytte rigtig meget rundt på mange pladser. Vi har tre kompetente stoppere, Lasse (Vigen, red.) spillede godt på 6’eren oppe i Nordsjælland, hvor Kevin (Mensah, red.) også spillede en kanonkamp. Så det er næsten lige meget hvem der spiller, så går de bare ind og udfylder deres roller. Derudover er vores spillestil meget energisk, og så har vi været gode til at få fans med, især på Brøndby Stadion, og det betyder også enormt meget. Søndag mødes Brøndby og FC Nordsjælland igen. Du kan sikre dig billet til kampen her.