3POINT
Nyheder25. okt. 2019

Nørgaard afviste FCK: Ville være at pisse på det hele overhovedet at lytte til interesse - Der er én klub i Danmark for mig og jeg drømmer om at vende hjem til Brøndby

FCK forsøgte at hente Christian Nørgaard i Fiorentina, men den tidligere Brøndby-spiller var ikke interesseret. Han drømmer om at vende hjem til Brøndby, når ud

3point person
3point.dk25. okt. 2019

FCK forsøgte at hente Christian Nørgaard i Fiorentina, men den tidligere Brøndby-spiller var ikke interesseret. Han drømmer om at vende hjem til Brøndby, når udlandseventyret slutter. Christian Nørgaard er i dag i Brentford efter en hård tid i Fiorentina, som han har talt med BT om. I interviewet fortæller han, at FCK forsøgte sig, men at Nørgaard fortalte sin daværende agent i klare vendinger, at det slet ikke var interessant. - Når du oplever noget så specielt med en klub og dens fans, så vil det være at pisse på det hele overhovedet at lytte til interesse fra FCK, udtaler Nørgaard til BT og fortsætter; - Der er kun én klub for mig i Danmark, og sådan, tror jeg, mange har det, hvis de er tørnet ud for en kæmpe klub som Brøndby over en lang årrække. Læs også: Brøndby IF får nyt klubhus til 61,5 millioner kroner – skal stå klar i 2021 Christian Nørgaard udelukker kategorisk, at et skifte til FCK vil ske, når han er færdig med at have spillet i udlandet, og det er en drøm for ham at vende tilbage til Brøndby. - Det er så langt væk fra mig, at jeg med sikkerhed kan sige, at det aldrig kommer til at ske. Heller ikke når jeg er færdig med udlandet, lyder det inden han fortsætter; - Jeg har selvfølgelig en drøm om at vende hjem til Brøndby til en dag, da det er klubben, jeg den dag i dag anser som mit hjem. Det er det eneste scenarie, jeg har i mit hoved. Find hele interviewet med Nørgaard her.

Mest kommenterede nyheder