Nørgaard adspurgt om VM eller DM er vigtigst: At Brøndby blev mestre – uden tvivl
Christian Nørgaard vægter DM til Brøndby højere end hans egen deltagelse ved VM. Christian Nørgaard er i øjeblikket med landsholdet i Abu Dhabi, hvor han viser

Christian Nørgaard vægter DM til Brøndby højere end hans egen deltagelse ved VM. Christian Nørgaard er i øjeblikket med landsholdet i Abu Dhabi, hvor han viser sig frem over for landdstræneren. Og det betyder meget for Brøndby-spilleren. - Det betyder meget. Det er en belønning for at have gjort det godt over et fint stykke tid, udtaler han i et stort interview til Politiken, hvor han også taler om chancen for at komme med til VM. - Ja, der er et formål med at være her – selvfølgelig er der det. Klart størstedelen af dem, der er med på ligalandsholdet, kommer ikke med til VM. Men selvfølgelig – det er jo landstræneren, der står ude på siden. Og det er ham, man gerne vil vise sig frem for, så på den måde kan man godt mærke det Det ideelle ville være to titler og en VM-deltagelse Politiken spørger Christian Nørgaard direkte om, hvad der ville være vigtigst for ham, hvis han skulle vælge mellem deltagelse ved VM og et mesterskab med Brøndby, og her er han ikke i tvivl. - At Brøndby blev mestre – uden tvivl, slår Nørgaard fast, men han taler også om det ideelle forløb. - Det ideelle vil være, at holdet (Brøndby, red.) har fortsat den sæson, vi har haft gang i, og står med to pokaler, to titler. Og så forhåbentlig en landsholdsudtagelse til sidst. Det ville være fantastisk. Men for mig handler det om, at vi bare kører på og spiller med om det hele til sidst. Vi finder jo hurtigt ud af, om vi er med i begge turneringer, når vi har spillet ottendedelsfinale mod FCK i pokalen (4. februar, red.) – det er noget af en kamp at starte ud med. Læs hele interviewet med Nørgaard her.