Nilsson: Havde Brøndby ønsket det, havde jeg spillet for dem nu
Gustaf Nilsson spiller forårssæsonen færdig i Sverige, men havde Brøndby ønsket det, så var den 18-årige angriber fortid i Falkenbergs FF. Gustaf Nilsson scored

Gustaf Nilsson spiller forårssæsonen færdig i Sverige, men havde Brøndby ønsket det, så var den 18-årige angriber fortid i Falkenbergs FF. Gustaf Nilsson scorede i går for Sveriges U/19-hold og den unge angriber er tidligere blevet beskrevet som en af de hotteste spillere i den svenske liga. Til sommer skifter han til Brøndby, men havde de blå/gule ønsket det, så havde Nilsson allerede været i Danmark. - De mente, at jeg skulle blive og færdiggøre min skole, før jeg flytter til Danmark. Det passer mig perfekt. Havde de bedt mig om at flytte til Danmark med det samme, havde jeg gjort det. - Det var en nem beslutning til sidst. Det hele føltes så professionelt og godt, da jeg var der. Og jeg ønskede ikke at tage et for stort skridt, siger Gustaf Nilsson til Fotbollskanalen.se. I sidste sæson scorede Nilsson seks kasser i Allsvenskan.