3POINT
Niels Frederiksen

Teis Markfoged

Nyheder2. okt. 2020

Niels Frederiksen: Vi spiller på vores styrker

Det blev nok en gang til tre point for Niels Frederiksen og co., da Randers fik besøg af Brøndby IF. Cheftræneren var tilfreds med de første 45 minutter, men savnede kvalitet i anden halvleg.

3point person
Marcus Califano2. okt. 2020

Brøndby IF vandt fredag aften fjerde kamp ud af fire mulige, da det blev til en 2-1-sejr over Randers FC. Men det var to forskellige halvlege, der grundlagde sejren, lød det fra cheftræner Niels Frederiksen i mixed zone efter kampen.

Nat og dag

- Jeg synes det er to forskellige halvlege. Vi gør det godt i første halvleg og skaber en hel del. Jeg synes, der er meget, der lykkes for os, blandt andet vores omstillingsmuligheder. I anden halvleg bliver vi virkelig presset for langt tilbage, og vi har bolden for lidt, og Randers får mulighed for at bringe bolden ud på siderne og presser os, hvilket vi har problemer ved at stå imod. Det bliver en fighter-indsats i anden halvleg, og det var der behov for i dag. 

Fight over æstetik

- Vi vil selvfølgelig gerne spille fejlfrit og flydende, men der er noget tilfredsstillende ved at se, at gutterne kæmpede og brændte sig selv af, for at få sejren hjem. Det er faktisk sjovere at se på, end hvis de vandt kampen på 80%. 

Vi spiller på vores styrker

- Vi er dygtige til at spille på vores styrker. Vi kører mange omstillinger og får vores hurtige folk oppe foran sat i scene. I den anden ende har vi et solidt forsvar, som vinder duellerne, og det betyder, at vi forsvarer os godt som hold. Vi har ikke kontrolleret vores kampe, men så må vi jo vise nogle andre kvaliteter.

Niels Frederiksen kan med sejren gå på landskampspause med resten af truppen og finjustere detaljerne, inden SønderjyskE venter i 5. runde af 3F Superligaen. 

Mest kommenterede nyheder