Niels Frederiksen: Vi glæder os til at komme i gang
Niels Frederiksen er i dag mødt ind til sin første officielle dag som Brøndby-træner, hvor truppen i dag rejser til Polen, og det har Niels Frederiksen glædet s

Niels Frederiksen er i dag mødt ind til sin første officielle dag som Brøndby-træner, hvor truppen i dag rejser til Polen, og det har Niels Frederiksen glædet sig meget til. Foto: Brondby.com Første dag som Brøndbys nye cheftræner, efter han i søndags måtte forlade det danske U21-landshold, da de røg ud efter gruppespillet. Men Niels Frederiksen har glædet sig til at være med i Brøndby, rigtig meget endda. - Det kan du tro, rigtig meget. Det er fedt at være her og lige sagt goddag til spillerne og hilste på dem, og vi glæder os rigtig meget til at komme i gang med træningslejren, det bliver fedt, siger Niels Frederiksen til Brøndby Indefra Niels Frederiksen havde først en slutrunde med det danske U21-landshold der skulle overståes, før han kunne kalde sig selv Brøndby-træner. Nu har han endelig spillerne, så han selv kan arbejde med dem og præge taktikken. - Det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg har selvfølgelig set en masse af Brøndbys kampe løbende, men at have spillerne selv mellem hænderne, og få lov at træne dem og se hvordan de agere på træningsbanen, det er afgørende i en formation for mig og det glæder jeg mig rigtig meget til. Niels Frederiksen har første møde med spillerne på afrejse dagen og skal derfor bruge noget af tiden, på at lære spillerne at kende. Men træningslejren skal selvfølgelig også bruges på, at han kan få implementeret de justeringer, han har ift. Brøndbys spillestil. - Jamen, det er jo dybest set, at vi lærer hinanden lidt bedre at kende og jeg lærer spillerne at kende, og de lærer mig at kende. Altså de lærer hvordan det er jeg vil spille fodbold, det er jo ikke sådan vi skal lave revolutioner i Brøndbys måde at spille på. Vi skal stadig spille fremadrettet, underholdende og aggressivt, men selvfølgelig har jeg nogle justeringer til nogle ting og det er jo noget af det spillerne skal få et indtryk af, på den her træningslejr. Niels Frederiksen og Brøndby-holdet har 26/6 kl. 18, hvor de møder det polske hold, Lech Poznan.