Niels Frederiksen skuffet over første halvleg: Alle spillere laver store fejl
Brøndby-træner Niels Frederiksen var stærkt utilfreds med sit holds indsats i første halvleg af kampen mod AGF, hvor Brøndby tabte med 2-1. Efterfølgende mener

Brøndby-træner Niels Frederiksen var stærkt utilfreds med sit holds indsats i første halvleg af kampen mod AGF, hvor Brøndby tabte med 2-1. Efterfølgende mener han dog, at Brøndby kunne have taget et point med efter en fornuftig anden halvleg. FOTO: Teis Markfoged Brøndby tabte søndag aften 2-1 til AGF i Aarhus i en kamp, hvor Brøndby slet ikke var klar fra start. Det mener i hvert fald Brøndby-træner Niels Frederiksen. - En skidt 1. halvleg, synes jeg, vi spiller, og en væsentlig bedre 2. halvleg, hvor vi jo godt kan få et point med herfra, og presser rigtig meget til sidst, men mangler den sidste skarphed i slutningen af 2. halvleg, laver nogle store fejl og er tæt på at forære dem to mål, og så er det svært at vinde, sagde Frederiksen efter kampen til 3point.dk. Han har svært ved at pege enkelte ting ud, der ikke fungerede i den dårlige første halvleg. - Det er mange ting, men vi er ikke dygtige nok med bolden. Det er jo alle spillere som laver store fejl med bolden, og som ikke kan fastholde den. Der er rigtig meget galt. - Vi lader os stresse alt for meget og er alt for dårlige på bolden i første halvleg. Det er alle spillere, det er ikke bare et spørgsmål om, om Johan Larsson eller Hany Mukhtar spiller, for det er alle mand der bliver bedre på bolden i anden halvleg. - Der sker noget i anden halvleg, hvor vi får budt AGF mere op til dans. I første halvleg blev det ret febrilsk fra vores side. Nu forventer Niels Frederiksen i stedet, at Brøndby formår at vise format og rejse sig til næste kamp. - Du taber jo fodboldkampe engang imellem, men så må man se, om man kan rejse sig og vinde den næste. Næste kamp er et derby i Telia Parken. Det spilles på søndag kl. 11:45.