3POINT
Nyheder14. aug. 2019

Niels Frederiksen om Tibbling-skade: Møgærgerligt!

Brøndby må undvære Simon Tibbling og Mikael Uhre med skader i de næste kampe. Værst er det gået ud over Simon Tibbling, der er ude i tre måneder med et trætheds

3point person
3point.dk14. aug. 2019

Brøndby må undvære Simon Tibbling og Mikael Uhre med skader i de næste kampe. Værst er det gået ud over Simon Tibbling, der er ude i tre måneder med et træthedsbrud på foden, og det er Brøndbytræner Niels Frederiksen rigtig træt af. FOTO: Teis Markfoged Simon Tibbling har været blandt Brøndbys største profiler i starten af denne sæson med fire assists og en scoring, oftest fra en uvant position på kanten. Nu er Tibbling skadet i tre måneder, ligesom Mikael Uhre også må sidde over - dog kun i tre uger. Det ærgrer cheftræneren, der ser Tibbling som en vigtig spiller for Brøndbyholdet. - Det er møgærgerligt for Simon, for han er en vigtig spiller med sin dynamik og evne til at udfordre modstanderen, og vi vil savne ham på holdet. Vi frygtede, at Mikael også kunne være ude i lang tid, men scanningen viste heldigvis, at han umiddelbart kun skal sidde over i nogle enkelte kampe, siger Niels Frederiksen til Brøndbys hjemmeside. Han håber på, at der nu er andre folk der stepper op og tager over for Tibbling og Uhre. - Fodbold er en kontaktsport, og skader vil opstå i løbet af en sæson, så nu er det en mulighed for vores andre spillere at gå ind og vise, at de kan gøre en forskel. Til den førstkommende kamp mod Braga er det Peter Bjur, Andreas Bruus og Morten Frendrup der er udtaget som erstatninger.

Mest kommenterede nyheder