Niels Frederiksen: Kaiser er 10'er - Larsson foretrukket fremfor Mukhtar til at kontrollere
Dominik Kaiser skal spille 10'er mod AGF, og Brøndbys centrale midtbane vil bestå af Johan Larsson og Morten Frendrup. Det forklarede Niels Frederiksen inden ka

Dominik Kaiser skal spille 10'er mod AGF, og Brøndbys centrale midtbane vil bestå af Johan Larsson og Morten Frendrup. Det forklarede Niels Frederiksen inden kampstart. Foto: Lasse Lagoni Brøndby blev lidt forsinkede til AGF-kampen, da Niels Frederiksen oplyste, at de 150 meter fra stadion var blevet fanget i trafik. Velankommet på stadion talte han med TV3+ om Brøndbys placering i top tre, hvor de før dagens kampe var tre point fra FCK. - Vi har ikke lagt skjul på, at vi betragter os selv som en klub, der skal ligge i top tre. Vi har et stykke op til FCM og FCK, men vi ser os selv som en klub, der skal være i top tre, udtalte Frederiksen. Læs også: Startopstillinger til AGF – Brøndby: Larsson på midtbanen Om dagens holdopstilling forklarede træneren, at Dominik Kaiser skal spille 10'er-positionen. - Inde centralt har vi lavet en lille ændring, hvor vi har rykket Kaiser op som 10'er, og spiller med Larsson og Frendrup som kontrollerende midtbanespillere. - Det bliver en mere kontrollerende central midtbanespiller. En som skal erobre nogle bolde, udtalte Frederiksen og fortsatte; - Jeg har foretrukket Larsson frem for Mukhtar, når jeg kigger på, hvilken slags kamp, som jeg forventer. Der er kampstart 18.00. 3point.dk er på stadion og dækker kampen.