Niels Frederiksen inden AaB-kamp: Jeg synes, vi har gode alternativer
Hjörtur Hermannsson er i dag ikke med mod AaB, grundet karantæne. Cheftræner Niels Frederiksen er dog ikke bekymret. Han mener, han har flere gode alternativer.

Hjörtur Hermannsson er i dag ikke med mod AaB, grundet karantæne. Cheftræner Niels Frederiksen er dog ikke bekymret. Han mener, han har flere gode alternativer. FOTO: Teis Markfoged Anton Skipper er rykket op i denne sæson og har spillet et par kampe i Brøndby-trøjen. Niels Frederiksen er tilfreds med hans indsatser og tror derfor på endnu en god præstation i dag og mener, at Brøndby har flere gode alternativer til forsvaret. - Jeg synes, vi har flere gode alternativer dernede og man kan sige, Anton (Skipper red.) er en ung fyr som har spillet rigtig fint de kampe han har spillet. Paulus (Arajuuri red.) og Hjörtur (Hermannsson red.) har nogenlunde delt spilletiden faktisk, så jeg synes ikke det volder så store problemer, selvfølgelig er der nogle nye relationer der skal arbejdes ind, men det er primært når det er Anton (Skipper red.) der spiller, for han er ny. Jeg synes, det er gået fint indtil nu og forventer også, at det gør det i dag, siger Niels Frederiksen til TV3+ Brøndby var i midtugen i Braga, en kamp der endte med et nederlag og den kunne derfor ikke bruges til så meget. Dog ser Niels Frederiksen positivt på, at han fik holdt folk i gang. - Vi endte jo med at tabe, så vi kunne ikke bruge den til så forfærdeligt meget. Det der var, var jo at vi var ude og rejse nogle dage, og der er nogle spillere der fik spillet nogle minutter og det kan jo være udemærket, for så holder vi folk i gang i løbet af ugen og det er sådan set okay. Brøndby møder AaB klokken 18 på Brøndby Stadion.