Niels Frederiksen holder øje med Nikolai Laursen
U/21-landstræner Niels Frederiksen holder øje med Nikolai Laursen, som i denne landskampstermin er med det danske U/20-landshold. Men han er ikke langt fra Fred

U/21-landstræner Niels Frederiksen holder øje med Nikolai Laursen, som i denne landskampstermin er med det danske U/20-landshold. Men han er ikke langt fra Frederiksens mandskab, fortæller landstræneren. FOTO: Lasse Lagoni Brøndby hentede denne sommer den 20-årige angriber Nikolai Laursen hjem fra PSV Eindhoven på en lejeaftale. Den unge angriber har tidligere været udtaget til U/21-landsholdet, men i denne landskampstermin gælder det U/20-landsholdet for Laursen. Men Brøndby-angriberen er bestemt en spiller, som U/21-landstræner Niels Frederiksen holder øje med, forsikrer han. - Det kan jeg love dig for, at han er. Han er meget tæt på vores U21-landshold og det er også derfor, han har været med nogle gange, siger han til 3point.dk. Der er dog hård konkurrence på U/21-landsholdet på de offensive pladser, så Laursen skal også lidt mere i gang i Brøndby, for at blive udtaget til Niels Frederiksens trup. - Lige nu går det meget godt for flere af vores offensive spillere, så konkurrencen er ekstremt hård lige nu. Det er kombineret med, at han kom tilbage til Brøndby denne sommer og lige skal lidt i gang. - Men som vi også kan se det med Joel, bliver der heldigvis mere og mere spilletid. Men med den konkurrencesituation der er på U21-landsholdet nu, skal han lige bide sig lidt mere fast på holdet i Brøndby, før det bliver helt aktuelt. Nikolai Laursen gjorde sig onsdag aften positivt bemærket for U/20-landsholdet, da han scorede et flot mål i Danmarks 3-0-sejr.
Offensivspillere U/21-truppen: Jacob Bruun Larsen, Dortmund Jens Stage, AGF Anders Dreyer, Brighton Andreas Skov Olsen, FC Nordsjælland Jannik Pohl, Groningen Marcus Ingvartsen, Genk Mikkel Duelund, Dynamo Kiev Robert Skov, FC København