3POINT
Nyheder24. jun. 2019

Niels Frederiksen: Har givet mit besyv med et par gange eller tre

Niels Frederiksen har ikke været voldsomt involveret i Brøndby IF's transfervindue, mens han har været afsted til EM-slutrunde med U/21-landsholdet. Han har blo

3point person
3point.dk24. jun. 2019

Niels Frederiksen har ikke været voldsomt involveret i Brøndby IF's transfervindue, mens han har været afsted til EM-slutrunde med U/21-landsholdet. Han har blot givet sit besyv med et par gange eller tre, fortæller han. FOTO: Brøndby IF Søndag spillede Niels Frederiksens U/21-mandskab sidste kamp ved EM-slutrunden, mandag rejste han hjem og tirsdag møder han så ind i Brøndby, hvor turen går mod Polen og træningslejr. Det har været en speciel start for Frederiksen, som under U/21-slutrunden har været minimalt involveret i arbejdet i Brøndby og med transfervinduet, hvor han blot har givet sit besyv med nogle gange. Det fortæller han i et interview med tipsbladet.dk. - En træner er en stærkt medvirkende faktor i beslutningerne omkring et transfervindue. Det kommer jeg selvfølgelig også til at være i Brøndby. Der skal også kigges på den del af det. Jeg mener, at jeg har en stor erfaring inden for talentudvikling, og jeg mener, at jeg har noget at bidrage med i forhold til Brøndby og i forhold til hele deres talentprogram og akademi. Det, tror jeg også, er en af årsagerne til - ikke den eneste - at jeg er blevet ansat, siger han til tipsbladet.dk. - Jeg har ikke været så involveret i transfers indtil videre. Jeg har vel givet mit besyv med et par gange eller tre. Men det er ikke noget, jeg har brugt min tid på. Jeg har jo været her og haft ansvaret for holdet her. Det har Brøndby også respekteret, at jeg skulle bruge min tid og fokus på. Så det er ikke noget, jeg har været voldsomt involveret i. Der venter to træningskampe for Brøndby IF, mens de er afsted på træningslejr i Polen.

Mest kommenterede nyheder