3POINT
Nyheder28. aug. 2019

Niels Frederiksen glæder sig over Larsson-comeback: Johan ville virkelig Brøndby

Johan Larsson er tilbage i Brøndby IF. Den tidligere anfører har allerede imponeret sin nye træner, som fortæller at Larsson virkelig gerne ville tilbage til Br

3point person
3point.dk28. aug. 2019

Johan Larsson er tilbage i Brøndby IF. Den tidligere anfører har allerede imponeret sin nye træner, som fortæller at Larsson virkelig gerne ville tilbage til Brøndby IF. FOTO: Teis Markfoged Tirsdag trådte Johan Larsson igen ind af døren på Brøndby Stadion. Den tidligere anfører har skrevet under på en kontrakt der løber året ud, og det er hans nye træner meget glad for. Han har nemlig fået et godt indtryk af Larsson. - Han er en god fyr. En ledertype. En type som har et kæmpestort Brøndby-hjerte. Og så er han en dygtig, offensivt spillende back, som også kan score mål. Fremadrettethed, aggressivitet og hele hans udstråling på banen er med til at give noget, både til publikum og holdkammeraterne, siger Niels Frederiksen til 3point.dk. Udover hans personlighed, har Johan Larsson også en forhistorie med Brøndby IF, som også har været med i vurderingen. - Det tæller helt sikkert også, at han har en historik, hvor Brøndby har været rigtig glade for ham. Det er en tidligere anfører, som har taget et stort lederansvar i klubben, og det tæller selvfølgelig også. - Det var en mulighed der opstod, fordi Johan virkelig ville Brøndby, og den synes vi var for god til ikke at slå til, når nu vi kender hans kvaliteter. Johan Larsson har i første omgang underskrevet en kontrakt der løber for resten af 2019, men med en option på forlængelse.

Mest kommenterede nyheder