3POINT
Niels Frederiksen dirigerer

Teis Markfoged

Nyheder29. jul. 2022

Niels Frederiksen forventer flere indkøb

Det har indtil videre været et meget roligt transfervindue for Brøndby IF, men Brøndbytræneren forventer, at holdet bliver forstærket inden transfervinduet lukker.

3point person
Thomas Kramer Nielsen29. jul. 2022

Der har ikke været meget aktivitet i transfervinduet for Brøndby endnu. Det er blevet til en enkelt signing i form af Sebastian Sebulonsen, men Niels Frederiksen forventer, at der kommer spillere ind, der kan forstærke truppen. Og meget gerne noget offensivt.

- Jeg forventer helt afgjort, at der kommer noget ind, som kan forstærke truppen. De spillere, vi spiller med i dag (torsdag red.), gør det også godt. Vi spiller to kampe om ugen i øjeblikket, og vi har en del spillere i vores trup, som ikke har spillet Superliga før, mange af de unge, som vi har taget op, og de gør det rigtig godt. Men vi skal sørge for, at vi har en bredde i vores trup, så vi kan være med i alle turneringer, og også skift lidt ud, siger Niels Frederiksen i mixed zone efter Pogon-kampen.

- Vi kigger efter noget offensivt. Det kan både være noget offensivt til midten og noget mere kreativt end det vi har. Det kunne også være angribere. Vi leder efter det, men generelt er vi hele tiden på udkig og opmærksomme på, hvad der sker på markedet, i forhold til de muligheder vi har. Transfervinduet er ikke lukket endnu, og det kan også være, at der lander et bud på en af vores spillere, så derfor skal vi være på tæerne.

 

I lang tid har rygterne om Daniel Wass floreret, og seneste nyt skulle være, at Brøndby og Wass er enige om en kontrakt. Brøndbytræneren vil ikke forholde sig til enkeltnavne, men indrømmer at Daniel er en dygtig spiller.

- Jeg kommenterer ikke på enkeltnavne. Vil du have mere skarpe kommentarer til det og vores transfervindue, så må du spørge \\"CV\\". Men Daniel er en rigtig dygtig spiller, ingen tvivl om det. Som træner vil man altid gerne have dygtige spillere på sit hold, og så kan jeg vist ikke sige mere om det, siger Niels Frederiksen.

Mest kommenterede nyheder