
Teis Markfoged
Niels Frederiksen: Fansene fortjener en sejr
Brøndby IF spiller onsdag aften sæsonens sidste hjemmekamp, når FC Midtjylland besøger gult stadion. Det er vigtigt for Niels Frederiksen, at de blå/gule er mere kyniske til denne kamp, ligesom han ønsker at betale fansene tilbage for støtten.

Brøndby tabte 0-1, da AaB gæstede Brøndby Stadion, søndag aften. De blå/gule havde bolden meget, og det ønsker Niels Frederiksen, at man får mere ud af i kampen mod FC Midtjylland. Det er kun blevet til mål i tre kampe i mesterskabsspillet for de blå/gule.
- Der er ingen tvivl om, at vi møder en modstander i aften, der er endnu dygtigere til at forsvare eget mål end AaB. Det er det hold, der har lukket færrest mål ind i denne sæson. Det betyder, at vi skal stræbe efter en markant større skarphed i de ting, vi gør på den sidste tredjedel, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at vinde, fortæller Niels Frederiksen til brondby.com.
Det er vigtigt for Niels Frederiksen, at der sluttes godt af, og at Brøndby stræber efter at opnå den højest mulige position. Niels Frederiksen understreger i samme ombæring, at det også betyder noget, at der betales tilbage til kulissen, som de blå/gule har spillet under på Brøndby Stadion.
- Jeg har sagt til spillerne, at når vi nu ikke ikke længere kan blive nummer tre, som var det, vi gik efter, må vi prøve at bliver nummer fire. Vi skal hele tiden stræbe efter det bedst mulige og få den bedst mulige placering. Sådan må det være. Jeg synes, der er stor forskel på, om vi slutter godt, eller vi ikke gør. Der har været et rigtig fint hjemmepublikum og en flot kulise, de sidste gange vi har spillet. Det betyder også noget for os, at slutte godt af foran dem og betale noget tilbage.
Kampen fløjtes igang klokken 20.00, og det er stadig muligt at sikre sig en billet her. Det er gult stadion, så der opfordres til, at man møder op i en gul trøje.