Teis Markfoged
Niels Frederiksen efter derbynederlag: Jeg er helt rolig
Panik var der ikke det mindste at spore hos Brøndbys cheftræner Niels Frederiksen i mixed zone efter opgøret mod FCK trods et nederlag, og dermed den fjerde kamp i sæsonen uden en sejr. For cheftræneren ser opløftende momenter i sit holds præstationer, og betoner samtidig man er i begyndelsen af en proces med at spille et nyt hold sammen efter sommerens afgange. Men erkender dog også, at det i store træk var helt fortjent hjemmeholdet tog de tre point i gårsdagens derby.

I grove træk var det en tilfreds cheftræner der entrerede mixed zone efter kampen, vel at mærke så tilfreds man nu kan være, når ens hold har tabt en tabt. Nederlaget i sig selv stillede Niels Frederiksen sig ikke tilfreds med, men han så opløftende momenter i sit holds spil:
- Jeg synes egentlig vi leverer en ganske fin præstation. Jeg ved godt man kan blive forblændet af vi lukker fire mål ind. Men det tror jeg man skal passe på med, for hvis jeg kigger på præstationen i dag og præstationen over i vejle, så spiller vi på et markant højere niveau i dag. Men i dag møder vi så bare et markant bedre hold end både mod Vejle og Viborg.
Og uddybber i samme moment:
- Men det er klart, når man lukker fire mål ind i Parken, så bliver det vanskeligt at få noget med hjem. FCK vandt jo kampen i dag fortjent. Men derfor synes jeg stadig at vi leverer en god kamp herinde.
At sommeren har budt på en del afgange fra mesterskabstruppen er næppe gået de flestes næse forbi, og det er også noget der har betydning for, hvordan cheftræneren anskuer sit holds præstation, og lægger selv vægt på det strukturelle i holdet:
- Der er fine strukturelle ting, både i spillet med og i spillet mod bolden. Vi spiller godt med i store dele af kampen. Og vi møder som sagt bare et godt hold i dag, men spiller godt med i en i store dele lige kamp indtil 3-2 målet, da de derefter scorer til 4-2 lukker de kampen.

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved
At nævne ordet proces for nogle Brøndbyfans giver en association til en anden tid, hvor netop ordet proces fik en klang af undskyldning for et potentiale der aldrig rigtig blev forløst eller åbnet op for. Men det er ikke destomindre det, som Niels Frederiksen sætter af ord på Brøndbys situation i øjeblikket, hvor der er spillet fire kampe i Superligaen og de blågule endnu har første sejr til gode:
- Jeg kigger også på, og det er vi nødt til i den situation vi står i pt., at kigge på processen. Vi ser os selv som en top 3 klub , men vi har også sagt der kan være udsving. Og der må vi bare erkende, at vi står i en situation, hvor en del spillere har forladt os, og vi skal bygge noget nyt op. Vi skal selvfølgelig præstere samtidig med vi bygger op, men vi kan bare ikke forvente at vi skal præstere helt på samme niveau som vi gjorde i sidste sæson med et hold der havde været arbejdet med i halvandet år.
Hvis nogle iagttagere til de hidtige kampe i sæsonen har siddet med følelsen af Brøndby godt kunne have stået med flere point på kontoen, så er det en holdning som bliver delt af Niels Frederiksen:
- Sådan er det jo nogle gange i fodbold. Præstationerne har været til mere. Vi kunne sagtens have fået 9 point i de første tre kampe uden man kunne anvende det store mod det. Jeg har ingen bekymring over den manglende sejr. For jeg ved hvor vi står henne, og hvad vi har været igennem, og at vi er i gang med en genopbygning af et hold. Der er gode takter, vi har måske ikke helt fået som mulighederne har budt os i de første kampe, men jeg er fortrøstningsfuld og tror på tingene. Det har bare ikke helt flasket sig for os i de første runder, også med nogle skader og nu corona fravær. Men jeg er rolig.