3POINT
Niels Frederiksen

Teis Markfoged

Nyheder15. apr. 2022

Niels Frederiksen: Bedste præstation i 2022

Brøndby spillede torsdag aften mod AaB, og selvom det blev til et nederlag på 0-1 og endnu en kamp uden mål, er Niels Frederiksen ikke utilfreds med præstationen. Han kalder det den bedste optræden i 2022 indtil nu.

3point person
Jesper Hammeken15. apr. 2022

Det har ikke været let for Brøndby i den seneste tid, hvor der kun er blevet hentet et point på de seneste fem kampe, og Niels Frederiksen gjorde det derfor klart for spillerne, at fansene forventede energi og intensitet. Brøndby-træneren var på bagkant godt tilfreds med præstationen, som han kalder den bedste indtil nu i 2022. Det er dog bekymerende, at der ikke bliver scoret, fortæller han.

- Jeg har sagt til spillerne, at fansene forventede, der blev givet alt på banen, og vi skulle være fyldte med energi og intensitet. Jeg kunne ikke sætte en finger på præstationen som sådan. Energien var god. Jeg kan næsten sætte det på spidsen og sige, der kun var et hold. AaB var i vores felt to-tre gange, mens vi er i deres tredive. Selve præstationen er jeg supertilfreds med. Jeg fortalte spillerne, at det var vores bedste præstation i år. Man står selvfølgelig tilbage og tænker, det var endnu en kamp, hvor vi ikke fik scoret, sagde Niels Frederiksen efter kampen.

Brøndby havde overtaget det meste af kampen og Niels Frederiksen er derfor også fortrøstningsfuld for fremtiden. Brøndby-træneren er overbevist om, at målene kommer, hvis præstationerne fortsætter på denne måde. 

- Forudsætningen er, at vi skal spille flere kampe som denne (kampen mod AaB, red.), for så ville vi med de samme chancer score. Det er så ikke sikkert, at vi lige gør det i Parken, men så kommer vi også til at score igen. Det hele starter ved spillet, udtryk og energi på banen, om det kan producere noget i modstanderens felt, og det gjorde det i dag, og så må målene komme.

- Det er svært at være vildt fortrøstningsfuld efter fire nederlag i streg, men jeg siger bare, at den præstation vi leverede på banen, var den bedste i 2022 indtil nu.

Niels Frederiksen ser det som en kamp domineret af Brøndby, men han er opmærksom på, at det vigtigste parametre i fodbold mangler, mål.

- Der er et par hjørnespark, hvor vi er tæt på, men hvis jeg skal rose Aalborg i dag, så forsvarer de godt og kæmper alt de har lært. Det var os, der dominerede kampen på alle parametre bortset fra den vigtigste.

Brøndby er aktuelt placeret som nummer fire i ligaen med fire point op til AaB på tredjepladsen.

Mest kommenterede nyheder