Nicoline Sørensen og Brøndby bragede Juventus ud af Champions League
Nicoline Sørensen blev matchvinder, da Brøndbys bedste kvindehold onsdag aften vandt 1-0 over Juventus og dermed spillede sig videre til ottendedelsfinalerne i

Nicoline Sørensen blev matchvinder, da Brøndbys bedste kvindehold onsdag aften vandt 1-0 over Juventus og dermed spillede sig videre til ottendedelsfinalerne i Champions League med 3-2 samlet. FOTO: Joh-Foto Onsdag aften var der Champions League på menuen på Brøndby Stadion, da de blågules bedste kvindehold skulle dyste med Juventus om en plads i ottendedelsfinalerne. Brøndby havde fået 2-2 på udebane og stod dermed med et glimrende udgangspunkt forud for returkampen i Brøndby. Men det var de italienske gæster, der kom bedst fra land. De viste prøver på godt spil og gode individuelle kvaliteter og fik tidligt i kampen tvunget Katrine Abel ud i en stor redning. Efterhånden som minutterne gik, fik Brøndby ædt sig mere og mere ind i kampen. Det kulminerede i ti fremragende minutter midt i halvlegen. Bedst som man troede, at Brøndby havde misset at score i sin gode periode, modtog angriberen Nicoline Sørensen en stikning i dybden. Juventus-målmanden kom på mellemhånd og Sørensen var iskold. Hun sparkede bolden mellem benene på keeperen og i nettet. Så kunne jublen bryde løs på Brøndby Stadion. Hjemmeholdet gik til pause foran 1-0. Kampen blev overværet af mange tilskuere og blandt dem var Superliga-topscorer Kamil Wilczek, som var akkompagneret af assistemttræner Matthias Jaissle og midtbanespiller Filip Blazek. Per Bjerregaard var også på plads. I anden halvleg var det Juventus, der skulle op og jagte. De vidste, at de nu skulle score mindst to gange. Det efterlod selvfølgelig også plads den anden vej, så selvom Juventus var mest på bolden, var Brøndby også farlige, når de bragede igennem på omstillinger. Abel stod en flot kamp i målet og leverede endnu en pointgivende redning midt i anden halvleg. Gæsterne blev mere og mere desperate efter et mål og håbede i kampens slutfase at få et straffespark, men dommeren vurderede at det var film og stangede et gult kort ud i stedet. Det lykkedes ikke Juventus at komme på måltavlen. Brøndby spillede en klog kamp og endte med at vinde 1-0. Per Nielsens tropper er dermed klar til ottendedelsfinalerne efter 3-2 samlet. Kampen blev overværet af imponerende 8.531 mennesker. Det er ny tilskuerrekord for en kvindeklubkamp i Danmark. Brøndbys startopstilling til kampen: