.jpg%3F2026-07-03T14%253A08%253A02.682Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
Nicolai Vallys er kåret som Årets Profil i Superligaen
Brøndbys Nicolai Vallys er blevet kåret som Årets Profil i Superligaen.

27-årige Nicolai Vallys var blandt tre nominerede til prisen som Årets Profil i Superligaen 2023/2024. De øvrige nominerede var Daniel Wass og Elias Achouri.
Men det er Vallys, der er løbet med prisen. Det skriver Spillerforeningen, som står bag prisen. Det er spillerne i Superligaen, der stemmer på Årets Profil. Spillerne har én stemme hver og det eneste krav er, at man ikke stemmer på en spiller fra egen klub.
- Det betyder meget, at det er spillerne, der har kåret mig. Dem som man konkurrerer mod, dem som man løber inde på banen med og måler sig imod, så det betyder meget, siger Nicolai Vallys til Spillerforeningens hjemmeside.
- Jeg er et sted nu, hvor jeg skal være iøjnefaldende og en stor karakter i superligaen, og skal bevise det hver weekend. Det er en ny test for mig.
På søndag venter der Nicolai Vallys og holdkammeraterne et derby mod FC København, som kan få afgørende betydning for, hvor guldet ender - og ikke ender.
Spillerne har stemt. Nicolai Vallys fra @BrondbyIF er Årets Profil i @Superligaen 2023/24 Tillykke, Vallys! Læs mere: https://t.co/7A0223uSlf
— Spillerforeningen (@Spillerforening) May 10, 2024