3POINT
Nyheder21. nov. 2016

Ni mand kørte Brøndby-sejr hjem

Trods mere end 50 minutter i undertal lykkedes det Brøndby at forsvare en tidlig føring mod Lyngby i Reserveligaen. Til sidst endda med ni mod 11. Målscorer var

3point person
3point.dk21. nov. 2016

Trods mere end 50 minutter i undertal lykkedes det Brøndby at forsvare en tidlig føring mod Lyngby i Reserveligaen. Til sidst endda med ni mod 11. Målscorer var Daniel Stückler på assist fra Rezan Corlu. Med hele ni spillere fra klubbens Superliga-trup i startopstillingen mødte Brøndby IF mandag eftermiddag Lyngby BK hjemme på bane 27. De sidste to hos Brøndby-træner Mark Strudals udvalgte - Tobias Noer og Joel Kabongo - spiller til daglig på Brøndbys hold i U/19-Ligaen. Det gav denne start-11'er:Viktor Anker Tobias Noer - Martin Albrechtsen - Joel Kabongo - Suk-Young Yun Rodolph Austin Frederik Holst (A) - Rezan Corlu Daniel Stückler Gustaf Nilsson - Jan Kliment På bænken havde Brøndby, udover Ariel Nuñez og fire U/19-spillere, Magnus Warming fra U/17-holdet. Mandag kom sidstnævnte dog ikke på banen, men så sent som lørdag fik den farlige kant spilletid, da Brøndby vandt over AGF i U/19-Ligaen. På de blå/gules præmisser På trods af to røde kort lykkedes det Brøndby at vinde med de 1-0, som det også stod ved pausen. I det 40. minut mistede Brøndbys tjekkiske angrober besindelsen efter en batalje midt på banen og skubbede en modstander hårdt i brystet med begge hænder, og kort før tid så Rodolph Austin helt unødvendigt gult for anden gang. Målet faldt allerede i tredje minut, da et højt pres resulterede i, at Rezan Corlu fik bolden. I buen fandt Corlu en fri Daniel Stückler, der med et enkelt træk blev retvendt mod målet og trykkede af fra kanten af feltet. Bolden klinede sig fladt ind ved venstre stolpe. Bortset fra omkring ti minutter knap midtvejs i perioden var det i det hele taget en første halvleg, der blev spillet på de blå/gules præmisser, men udover et par nærgående langskudsforsøg fra Frederik Holst og Suk-Young Yun blev det ikke til de store chancer. Indtil Kliments udvisning virkede det dog til, at det kun var et spørgsmål om tid, før Brøndby afgjorde kampen. Hjemmeholdet møblerede om til 4-4-1 med Stückler fremme og Gustaf Nilsson rykket ned på den ene midtbanekant, og ganske naturligt overtod gæsterne med en mand i overtal spillet efter pausen. De blev imidlertid aldrig rigtig farlige, og når de endeligt truede, var Viktor Anker i Brøndby-målet sikkerheden selv. Da Lyngby endelig fik bolden i nettet efter et frispark på stolpen, blev der korrekt vinket for offside. Nuñez burde have scoret Til gengæld var Brøndby flere gange farlige i den anden ende. Først tog Holst et godt løb i dybden og blev flot spillet fri af Corlu, men på det flade skud fik Lyngbys keeeper lige akkurat samlet benene nok til at undgå en tunnel. Siden bragte gode kombinationer mellem indskiftede Ariel Nuñez, Holst og Nilsson sidste nævnte fri i feltet, og da afslutningen var på vej forbi mål, sendte en Lyngby-forsvarer bolden på stolpen. Endelig var Rodoolph Austin på spektukalær vis tæt på at tackle sig til en friløber, men Lyngbys målmand var vågen og hurtigt ude, så det hele endte i endnu en tackling. Siden fik Austin som nævnt så sit andet gule kort for en alt for voldsom og unødvendig tackling midt på egen banehalvdel. Hvad der nu lignede fem lange minutter plus dommerens tillægstid - som viste sig at være præcis to af slagsen - for de blå/gule fusede imidlertid ud for de rødklædte gæster. Det lykkedes dem aldrig at lægge tryk på de ni tilbageværende værter, og i stedet burde Ariel Nuñez faktisk have afgjort affæren i det 89. minut. En af kampens bedste, Tobias Noer på en uvant plads som højre back, satte i et uimodståeligt rush diagonalt op ad banen, og da han var nået midtvejs ind på Lyngbys banehalvdel, sendte han på det helt rigtige tidspunkt bolden videre til en helt fri Nuñez, der lige akkurat ikke var nået i offside. Angriberen fra Paraguay mislykkedes imidlertid med sit skud. Dermed endte kampen uden yderligere scoringer. Udover Tobias Noer er der grund til at nævne Joel Kabongo for en solid og duelstærk indsats, Rezan Corlu for kreativitet og hårdt arbejde - også defensivt - Gustaf Nilsson for at arbejde en vis legemsdel ud af bukserne og Rodolph Austin for - indtil sin dumme udvisning - at være en effektiv stopklods på midtbanen. Endvidere kan det bemærkes, at et rent U/19-midterforsvar holdt hovederne kolde efter pausen. Kampen i tal Brøndby IF - Lyngby BK 1-0 (1-0) 03. minut: 1-0; Daniel Stückler 40. minut: Rødt kort til Jan Kliment 46. minut: Andreas Kaltoft ind / Martin Albrechtsen ud 57. minut: Ariel Nuñez ind / Daniel Stückler ud 76. minut: Andreas Bruus ind / Rezan Corlu ud 85. minut: Gult/rødt til Rodolph Austin Ikke benyttet: Casper Hauervig Oliver Carrara Magnus WarmingStillingen i Reserveligaen, Pulje 1 Brøndby IF's program

Mest kommenterede nyheder