3POINT
Nyheder3. maj 2018

Neutrale pladser til pokalfinalen udsolgt på 24 minutter

I går åbnede det løse salg af billetter til Brøndby IF's fans til pokalfinalen, og blot to timer senere var alle klubbens pladser udsolgt. Det samme er nu tilfæ

3point person
3point.dk3. maj 2018

I går åbnede det løse salg af billetter til Brøndby IF's fans til pokalfinalen, og blot to timer senere var alle klubbens pladser udsolgt. Det samme er nu tilfældet med de fire neutrale afsnit, som DBU satte til salg klokken 10. I går eksploderede salget af billetter til pokalfinalen, da Brøndby satte gang i det åbne salg. Over 14.000 billetter var på forhånd solgt til sæsonkortholdere og semifinaletilskuere, og på blot to timer blev de sidste 6.000 billetter revet væk. Det betyder, at mange Brøndbyfans ikke fik billetter, og dermed havde udset sig billetsalget til de neutrale afsnit i Telia Parken, som åbnede klokken 10. De billetter blev også revet væk. Det tog blot 24 minutter før DBU kunne melde udsolgt. Det meddeler DBU på billetsalgets side. DBU var tidligt opmærksom på, at mange Brøndbyfans formentlig ville forsøge at købe billetter til de neutrale afsnit, og gjorde derfor opmærksom på, at man ikke på disse pladser må vise et synligt tilhørsforhold til nogle af klubberne. Det kan du læse mere om i denne artikel.

Mest kommenterede nyheder