Nedtakt: Wilczek stjal rampelyset fra Sydsiden
Brøndby IF sikrede sig næsten årets sølvmedaljer ved at slå Lyngby BK i en underholdende kamp. En spiller stjal rampelyset fra Sydsidens jubilæum, da Kamil Wilz

Brøndby IF sikrede sig næsten årets sølvmedaljer ved at slå Lyngby BK i en underholdende kamp. En spiller stjal rampelyset fra Sydsidens jubilæum, da Kamil Wilzcek på få minutter sparkede sit forår i gang med tre scoringer. Rækkens nummer to og tre mødtes en råkold eftermiddag på et feststemt Brøndby Stadion. Holdene gav de mange fremmødte en god omgang fodbold, fem mål og masser af intensitet. Det var en ægte seks-points-kamp, som faldt ud til Brøndbys fordel. Primært fordi holdet ville mere og aldrig gav gæsterne ro til at spille deres eget spil. Med et forspring på 13 point burde andenpladsen være sikret og dermed har sæsonen været mere end godkendt. Kampen måtte glæde Alexander Zorniger, da midtbanen i denne kamp fik bedre styr på presset og i øvrigt viste, at Rodolph Austin selv mod hurtige modstandere, kunne spille en solid kamp som defensiv midtbanespiller. Desuden fik Zsolt Kalmár vist grunden til han er udtaget til ungarske landshold. Han spillede en glimrende kamp som afløser for den karantæneramte Hany Mukhtar. Nu venter en landskampspause inden slutspillet går i gang. 3point.dk's hold giver karakterer til Brøndbys spillere og vil dermed give debatten fri. Det sker ud fra denne karakterskala: 1: Dårlig 2: Utilstrækkelig 3: Middel 4: Over middel 5: Stærk præstation 6: Fremragende Brøndby IF: Karakter 4 Brøndby spillede en god kamp og viste fin moral ved ikke lade sig på af Lyngbys føringsmål. Alle spillere leverede en fin løbeindsats og i perioder fungerede spillet og presset fint. Især var det overraskende at se Rudy Austin være så bevægelig i sit spil og han var involveret i flere gode offensive aktioner. Desuden er Christian Nørgaard ved at finde sig til rette igen som 8'er, hvorved savnet af Andrew Hjulsager bliver formindsket. Frederik Rønnow: Karakter 4 Umiddelbart virkede det som om Rønnow droppede ved Lyngbys føringsmål, men tv-billederne viste, at bolden blev rettet af to gange på vej mod målet. Dermed blev Rønnows aktion noget kluntet. Havde en kampafgørende redning kort før pausen, da han reddede en friløber fra David Boysen. Igen en solid præstation fra den unge landsholdskeeper, som var chanceløs ved Lyngbys andet - og fremragende - mål. Johan Larsson: Karakter 3 Johan Larsson var bedre end i sidste uge og havde en afgørende aktion i forbindelse med Brøndbys tredje mål. Havde godt styr på David Boysen, som nærmest blev udraderet i løbet af kampen. Larsson indlæg har ikke samme kvalitet som tidligere i sæsonen, men målt ud fra kampen, er formen opadgående. Hjörtur Hermannsson: Karakter 3 Hermannsson havde bolden meget, da Lyngby pressede skævt op mod Röcker, så han ikke kunne føre bolden op. Den store islænding havde i perioder problemer med sine pasninger, men spillede generelt en solid defensiv kamp. Benedikt Röcker: Karakter 4 Den store tysker spillede en solid kamp. Brøndbys pres gjorde, at han ikke kom ud i løbedueller med Jeppe Kjær, hvilket gjorde hans kamp lettere. Gregor Sikosek: Karakter 3 Den unge back spillede i første halvleg sin bedste kamp for Brøndby. Hurtig, energisk og kom bag om Lyngbys forsvar og lagde gode indlæg ind. Faldt i niveau efter pausen og oversatsede ved Lyngbys anden scoring. Rodolph Austin: Karakter 5 Austin spillede en god kamp og var dygtigere i det offensive spil end tidligere set. På trods af en advarsel i første halvleg holdt han sit fysiske pres mod Lyngbys spillere og var en af Brøndbys bedste spillere. Christian Nørgaard: Karakter 4 Christian Nørgaard spillede en solid kamp og løb mange kilomter i højintense løb. Han er tydeligvis ved at finde sig tilpas i 8'er-positionen og kommer ofte med ind i feltet. Blandt andet i den sekvens, hvor han pressede Lyngbys forsvarer til en dårlig clearing og Wilzcek siden kunne udligne. Lebogang Phiri: karakter 3 Den lille fanhelt leverede en driftsikker indsats. Var dygtig på bolden og burde have bragt Brøndby foran i kampens start men hans forsøg blev reddet på stregen. Havde perioder i første halvleg, hvor han faldt ud af kampen, men spillede sig op i anden halvleg. Zsolt Kalmar: Karakter 4 Kalmár viste i kampen, at han er klart bedst på 10'er-positionen. Især i anden halvleg spillede han med høj klasse og havde gode oplæg til Pukki og Wilczek, som dog ikke behandlede dem efter fortjeneste. Han er en dygtig boldspiller og efter gårsdagens kamp, står det klart for de fleste, hvorfor Kalmár er udtaget til det ungarske landshold. Fortsætter han fremskridtene, bliver han fremover en vigtig spiller for Brøndby. Kamil Wilzcek: Karakter 5 Så kom polakken i gang. Et godt mål og siden to klassiske Wilczek-mål. Dermed blev han kampens spiller, hvilket ingen havde forventet efter hans første halvleg, hvor ikke meget lykkedes for dagens helt. Lover godt for Brøndbys forår, at den polske tap-in-konge atter har fundet målnæsen. Angribere bliver målt på scoringer og derfor et sikkert 5-tal. Teemu Pukki: Karakter 2 Teemu Pukki sled og slæbte, men evnede ikke at udnytte sine chancer - eller rettere at spille dem større. Det var en kamp, hvor Pukki kunne have scoret, hvis han havde været skarpere i feltet. Alexander Zorniger: Karakter 4 Den tyske cheftræner gik søndagens kamp tilbage til basic med højt pres i store dele af kampen. Han kunne være tilfreds med sit holds præstation, selvom defensiven vaklede i en del af første halvleg. Midtbanen var forkert placeret, men det blev der rettet op på i pausen. Mange på stadion undrede sig over Jan Kliments indsats, hvor han konstant trak mod hjørnet, for at trække tempoet ud af kampen. Med den konsekvens det skete på, må det være efter ordre fra den tyske cheftræner som nok er blev træt af at miste to-måls føringer tidligere på sæsonen. En solid trænerindsats. I morgens bliver kampterminen for slutspillet offentliggjort.