Nedtakt: Skævt pres bremsede Brøndby

Brøndby tabte søndag aften i Superligaens første spillerunde. Det blev et 2-1-nederlag til AGF, hvor Morten Wieghorst havde sat sine tropper godt op. FOTO: Robert Hendel 3point.dk udvider vores kampdækning og bringer dig fremover en taktisk nedtakt dagen efter Brøndby-kamp. Søndag aften vandt AGF en 2-1-sejr over bronzevinderne fra Brøndby. Det var en kamp, hvor Morten Wieghorst havde lavet en taktisk klog beslutning om at lægge et skævt pres på Brøndbys bagkæde i det opbyggende spil. Når Brøndby havde bolden lå AGF-holdet nærmest i en 4-4-2, hvor Kim Aabech og Mate Vatsadze lagde et højt pres på Brøndbys bagkæde og resten af holdet stod godt i de to fire-kæder. Formålet var at skærme Daniel Agger, som dermed ikke fik lov til at føre bolden frem. I stedet tillod AGF'erne at Dario Dumic eller Martin Ørnskov stod for det opbyggende spil. Det medførte at Brøndby ofte enten spillede med lange bolde, eller spillede bolden op på Christian Nørgaard eller Lebogang Phiri, som ikke ramte dagen i går. I stedet for at vende med bolden og finde rummene mellem kæderne, havde de to tendens til at lægge bolden tilbage til den bagerste kæde. Nogle gange satte det virkelig forsvarskæden under pres. Brøndby lykkedes egentlig fint med at komme over AGF's kanter. De blå/gule, og særligt Johan Larsson, kom til mange indlæg, men den sidste kvalitet manglende og derfor formåede Brøndby ikke at spille sig frem til store chancer. Christian Nørgaard kom, efter et godt angreb, frem til kampens største Brøndby-chance, foruden Pukkis scoring, men bolden blev rettet af og gik til hjørnespark. Men det var ikke kun indlæggene, der ikke fungerede. Brøndbys kanter ramte heller ikke dagen og det var vel kun Riza Durmisi der lykkedes med at sætte sin direkte modspiller, når Brøndby kom over kanten. Nogle gange er der brug for at kanterne sætter sig selv i scene, men det lykkedes ikke i går. Andrew Hjulsager havde optræk til meget godt, men den sidste dribling løb ud i sandet. Ligeledes havde hverken Rashani, Hjulsager eller Eriksson nok afslutninger på mål og dermed var Brøndby ikke rigtig en trussel mod AGF-forsvaret fra distancen. Ligeledes var det et Brøndby-problem, at AGF lykkedes med at køre kontraer i Brøndbys højre forsvarsside, hvor Johan Larsson altid tager et offensivt udgangspunkt. Problemet er egentlig ikke at Larsson er offensiv, men at der lod til at være lidt tvivl i aftalerne om hvem der dækkede af for ham, for der var ofte alt for meget plads. En del af Brøndbys problemer kan måske også forklares med at Brøndby spillede en hård kamp i torsdags med lang rejse ud og hjem. Det så ud til at flere af Brøndby-spillerne havde tungere stænger end AGF'erne. På positivsiden kan fremhæves Riza Durmisi, Dario Dumic og Johan Elmander, som alle spillede fint. Især Elmanders indhop på midtbanen må have været opløftende for Thomas Frank. Svenskeren kom ind med masser af fysik og vandt stort set alle sine dueller, ligesom han har et godt blik for sine medspillere når han ligger dybt i banen. Brøndby mangler dog fortsat, som Thomas Frank også selv har påpeget, den sidste skarphed og kvalitet på banens sidste tredjedel. Brøndbys overvægt i boldbesiddelse bør udmønte sig i flere chancer end det gjorde mod AGF i går, men trætte ben kan have betydet, at spillerne ikke var ligeså gode til at komme i feltet som med friske ben, og derfor var det svært for Larsson og kanterne at finde en fremadstormende blå/gul i feltet. Alt i alt ikke Brøndbys bedste præstation, hvor et simpelt taktisk træk fra modstanderen så ud til at få stor betydning for kampen. Trætte Brøndby-spillere skal finde mere energi frem til på torsdag. Hvad er dine tanker efter kampen? Giv dit besyv med herunder.