Nedtakt: Fremragende Frederik
Frederik Rønnow var iøjnefaldende for Brøndby mod FC Nordsjælland og har scoret det første 6-tal i 3point.dks nedtakt. Der er en gammel floskel der hedder, at g

Frederik Rønnow var iøjnefaldende for Brøndby mod FC Nordsjælland og har scoret det første 6-tal i 3point.dks nedtakt. Der er en gammel floskel der hedder, at gode hold - eller tophold - også vinder på dårlige dage. Den floskel fik vi set i fuldt vigør søndag eftermiddag, da Brøndby ikke spillede op til sit bedste, men alligevel kunne tage tre point med hjem fra mødet med formstærke FC Nordsjælland. Ret skal være ret. Sejren var ikke kommet i hus uden Frederik Rønnow - fremragende Frederik - som fortsatte storspillet mod FCN. Han fik vist hele sit repetoire med både refleksredninger, gode indgreb i feltet, overlegenhed i mand-mod-mand-duellerne og gode egenskaber som sweeper-keeper. En helt igennem fremragende indsats, som betyder, at vi for første gang i foråret tager 6-tallet i brug i nedtakten her på 3point.dk Hvis man skal fremhæve en af positiverne fra kampen, er det at Paulus Arajuuri, efter et formdyk mod Randers, igen viste positive takter. Det bliver sværere og sværere for Alexander Zorniger at vælge sine to midtstoppere. Johan Larssons fremragende kasse må naturligvis også fremhæves. Brøndby var kyniske og det skal man være, når man ikke selv rammer dagen og samtidig møder et stærkt hold på udebane - og kunstgræs. Således stak Brøndby en kæp i hjulet for FCN, som inden mødet med Brøndby havde Kasper Hjulmands tropper ikke tabt i syv kampe i træk i Superligaen. 3point.dk’s hold giver karakterer til Brøndbys spillere og vil dermed give debatten fri. Det sker ud fra denne karakterskala: 1: Dårlig 2: Utilstrækkelig 3: Middel 4: Over middel 5: Stærk præstation 6: Fremragende Brøndby: Karakter 3 Som skrevet tidligere i indlægget, var det ikke holdets bedste præstation rent spillemæssigt. Defensiven var OK, men midtbanen og angrebet havde større problemer. Men FC Nordsjællands gode formkurve og niveau skal også anerkendes. Det skal det faktum også, at det lykkedes Brøndby at vinde på en dårlig dag. Frederik Rønnow: Karakter 6 Første 6-tal! Han kunne måske have fået det lidt før, men der skal ikke gå inflation i topkaraktererne. Til gengæld er det mere end fortjent nu, for hold da op, hvor stod Frederik Rønnow en god kamp. God i alle spillets facetter. Måske skal Brøndby forsøge at holde på ham et år endnu... Johan Larsson: Karakter 4 En middel præstation bliver trukket op af et drøn af et skud, som sikrede Brøndby sejren. Flot sparket ind af Larsson, som var svagere defensivt end offensivt. Er nogle gange for let at overløbe mod baglinjen, men havde mod FCN også flere gode indgreb og tilbageløb. Hjörtur Hermannsson: Karakter 3 Endnu en stabil præstation af den centrale forsvarsspiller. Hans største problem er dog stadig, at han ofte har problemer med at skille sig af med bolden. Nogle gange hakker han bare bolden op til ingen. Paulus Arajuuri: Karakter 4 Efter en dårlig kamp mod Randers, var stærke Arajuuri tilbage mod FC Nordsjælland. God styrke i duellerne. Dem vinder han bare. Er nogle steder på Twitter blevet kritiseret for sin fart, men afleveringerne i Brøndbys bagrum er også en naturlig konsekvens af den offensive spillestil. Vigtigt at have in mente. Gregor Sikosek: Karakter 3 Tegningen er der til noget godt. Har en helt sindssyg vilje og ærgerrighed og bliver bedre og bedre offensivt. Har stadig mangler i forhold til sin defensive placeringsevne. Christian Nørgaard: Karakter 3 Ikke den mest synlige præstation fra midtbaneankeret, men leverede stabilt. Det er en af de ting, der kendetegner Christian Nørgaard anno 2017, at han har hævet sit bundniveau rigtig meget. Godkendt præstation. Lebogang Phiri: Karakter 2 Det var vel sagtens Lebogang Phiris svageste kamp i Brøndby-trøjen i denne sæson. Men det var ikke hans skyld alene, for hele midtbanen havde problemer og fik slet ikke spillet til at flyde - særligt ikke i første halvleg. Frederik Holst: Karakter 2 Lidt samme sang som Phiri. Holst løb som en gal, men led sammen med resten af midtbanen under, at det ikke fungerede. Det må også gives cadeau til FC Nordsjælland, som pressede højt og gjorde det svært for de blågule. Stanislav Lobotka vandt slaget om midtbanen. Hany Mukhtar: Karakter 3 Også en af tyskerens svageste præstationer. Havde det svært - ligesom resten af midtbanen - i første halvleg. Kom dog alligevel til afslutninger og gode muligheder offensivt. Det kan man bare aldrig tage ud af ham. Uanset hvor mange mand, der markerer, og hvor godt de gør det. Teemu Pukki: Karakter 2 Kom til en mulighed efter knap et minut, men derfra var det afslutningsmæssigt ikke meget vi så til Teemu Pukki. Kamil Wilczek: Karakter 2 Var lidt mere synlig end sin angrebsmakker og fylder naturligvis også meget mere i duellerne. Havde et godt hovedstød i anden halvleg, som kunne have fortjent en bedre skæbne. Ændrer dog ikke ved en lidt halvtam indsats fra Brøndby-offensiven. Kevin Mensah (ind 67): Karakter 4 Dejligt energisk indhop af Kevin Mensah, som i sin tid på banen kom i to gode situationer. I første situation manglede han lidt beslutsomhed, men det gjorde han bestemt ikke anden gang, da han brugte sin fart og FCN-midlerne måtte rive trøjen af ham, for at stoppe ham. Rodolph Austin (ind 79): Karakter 4 Blev skiftet ind og bragte noget fysik på midtbanen, som den savnede. Satte sig godt igennem og skilte sig fint af med bolden, når han havde den. Har bygget meget på i sit spil i foråret. Gustaf Nilsson (ind 93): UB Af: Redaktionen