Nedrykningskampen mod Horsens suverænt kåret til Brøndbys vigtigste kamp i dette årti
Med 73% af stemmerne blev nedrykningskampen i Horsens i 2013 suverænt kåret til Brøndbys vigtigste kamp i dette årti. Pokalfinalen mod Silkeborg og Nørgaards de

Med 73% af stemmerne blev nedrykningskampen i Horsens i 2013 suverænt kåret til Brøndbys vigtigste kamp i dette årti. Pokalfinalen mod Silkeborg og Nørgaards derby-sejr kom ind som nummer to og tre. Foto: Robert Hendel Der var aldrig tvivl. Nedrykningskampen i Horsens er den vigtigste Brøndby-kamp i dette årti, hvor en katastrofal nedrykning blev undgået. Med 73% af stemmerne valgte 3point.dk's læsere, at denne kamp var meget vigtigere end pokalfinalen mod Silkeborg og Nørgaards derby-sejr, der kom ind på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Se hele resultatet af afstemningen her. da Silva: Mit bedste Brøndby-minde Patrick da Silva har tidligere tænkt tilbage på netop den kamp. – Mit bedste minde fra Brøndby er nok lidt kliché for min årgang, men det er helt klart Horsens-kampen, hvor vi overlevede i Superligaen. Det var svært at forstå på det tidspunkt, hvor vildt det var. Men det er kommet lidt hen af vejen. Det er helt klart et minde, jeg aldrig vil glemme. Det var helt ekstremt, og jeg følte personligt, at vi havde vundet et mesterskab på en eller anden måde. Det blev i hvert fald fejret sådan. Retov: Den mærkeligste dag i mit fodboldliv Også Martin Retov - som spillede for Horsens - har ved en anden lejlighed tænkt tilbage på den kamp. – Jeg havde et godt forhold til mange af Brøndby-spillerne. Når man er inde på banen er det selvfølgelig 90 minutter, hvor man gør alt hvad man kan, men jeg kendte mange dem, der rendte rundt på Brøndby-holdet. – De var selvfølgelig rigtig glade på egne vegne. Det skal man også være. Det er lidt en ambivalent følelse, alle render rundt med. Man er nok glad på egne vegne, men har også lidt ondt af dem, der ikke klarer den. – Det var ubetinget den mærkeligste dag i mit fodboldliv, det kan jeg godt afsløre. Jeg ville jo rigtig gerne klare den selv, men jeg ville også være rigtig ked af det, hvis Brøndby rykkede ned. Brøndby vandt 1-0 på et mål af Lebogang Phiri.