3POINT
Nyheder27. aug. 2019

Nashville skal betale Seattle 100.000 dollars for Mukhtar - Medie hævder at der var stor MLS-interesse for Mukhtar allerede i 2018

MLS er et lidt sjovt system i forhold til europæisk fodbold, og derfor skal Nashville SC i forbindelse med købet af Hany Mukhtar betale 100.000 dollars til Seat

3point person
3point.dk27. aug. 2019

MLS er et lidt sjovt system i forhold til europæisk fodbold, og derfor skal Nashville SC i forbindelse med købet af Hany Mukhtar betale 100.000 dollars til Seattle Sounders, da de "opdagede" ham først. Angiveligt var der stor interesse for Brøndbys tyske kreatør tilbage i 2018. Foto: Lasse Lagoni I dag blev det officielt, at Hany Mukhtar skifter til Nashville SC. I en pressemeddelelse oplyser den amerikanske klub, at de i den forbindelse betaler 100.000 dollars til Seattle Sounders. - Signed by Nashville SC from Brøndby IF as first Designated Player on Aug. 27, 2019 after acquiring the player’s rights from the Seattle Sounders in exchange for $100,000 in General Allocation Money, oplyser Nashville SC Men hvorfor skal Nashville betale en anden klub for rettigheder til Hany Mukhtar? Det skyldes et system, som hedder "discovery list", hvor MLS-klubber kan angive op til syv spillere, som de er interesserede i at hente. Det bliver forklaret rimelig fornuftigt i denne artikel, men det er stadig lidt kringlet, da der er en lang række regler om, hvem som må komme på disse "discovery lists". Tæt på Seattle Sounders i 2018 - kontrakt var på plads Fakta er, at Hany Mukhtar var på Seattle Sounders liste, og at Nashville SC betalte 100.000 dollars for at få rettighederne til at signe Hany Mukhtar. Ifølge sitet Sounder At Heart var Seattle Sounders i begyndelsen af 2018 før starten på MLS-sæsonen enige med Hany Mukhtar og Brøndby om et skifte. Angiveligt skulle både transfer og kontrakt være på plads, men det blev som bekendt ikke til noget, hvorfor Hany Mukhtar senere samme år blev pokalmester med Brøndby. For at vende tilbage til de lidt funky regler omkring rettigheder og "discovery lists", så skulle Nashville SC enten tilbyde Seattle Sounders at byde på Hany Mukhtar eller købe deres rettighheder. Her har Tennessee-klubben betalt 100.000 dollars i General Allocation Money, hvilket ifølge Sounders At Heart er et højt beløb, da de tidligere kun har fået 50.000 eller 75.000. Ifølge denne artikel, så er normen 50.000. Spillere må ikke kunne spille klubberne ud mod hinanden 3point.dk har talt med MLS-ekspert Henrik Lønne om begrebet "discovery players" i forsøget på at forstå konceptet lidt bedre. - Først og fremmest må man forstå at MLS gerne vil sørge for at spillere ikke kan spille MLS-klubberne ud mod hinanden. Derfor har hver klub en liste med med discovery players og som udgangspunkt skal en spiller være på den liste for at de kan ham. Der er også nogle andre mekanismer, men man har altså ikke bare lave en uendelig liste med spillere og have førsteretten for evigt. Jeg tror ideen er at belønne scouting, så det betyder at hvis en klub ’opdager’ en spiller, så har de førsteretten til ham. I det her tilfælde er det altså Seattle som ”opdagede” Mukhtar først og sagde ”helle for ham”. Det er altså denne førsteret til at skrive MLS-kontrakt med Mukhtar som Nashville har købt af Seattle, oplyser Lønne, som du kan følge på Twitter her. Lønne havde ikke et bud på, hvorfor Nashville SC betalte 100.000, og tilføjede, at reglerne bliver skiftet ofte. Hany Mukhtar spiller i Brøndby IF frem til årsskiftet, hvorefter han rykker til MLS.

Mest kommenterede nyheder