3POINT
Nanna Christiansen

Teis Markfoged

Nyheder20. apr. 2023

Nanna Christiansen: Håber virkelig at se en masse mennesker, der har lyst til at bakke op om os

Nanna Christiansen håber virkelig at se en masse mennesker, der har lyst til at bakke op om Brøndbys kvinder, når der er rekordforsøg og kamp om tre meget vigtige point lørdag 13.30, hvor HB Køge gæster Brøndby.

3point person
3point.dk20. apr. 2023

Lørdag den 22. april klokken 13.30 mødes Brøndby IF og HB Køge i Gjensidige Kvindeligaen, hvor Brøndby Women forsøger at slå Danmarksrekord med et mål på at have 2.062 tilskuere eller mere. Den nuværende rekord er 2.061. Inde på banen handler det om tre point.

- Hvis vi ønsker at spille med om guldet skal vi vinde kampen mod Køge. Så det forventer jeg, at vi gør. Det kræver, at vi er klar i alle 90 minutter og hele tiden er et skridt foran dem. Både i tanke og handling. Og så bliver duellerne vigtige, udtaler Nanna Christiansen til 3point.dk og fortsætter;

- Det ser ud til at vejret bliver godt, og vi vil sørge for noget god fodbold. Det er topkamp og det hele bliver bare bedre med en masse tilskuere og god stemning. Så jeg håber virkelig at se en masse mennesker, der har lyst til at bakke op om os. Opbakning gør, at man lige har nogle ekstra procenter at give, af og det har vi brug for i kampen om tre vigtige point.

Det er GRATIS at komme ind lørdag, hvor der er kampstart 13.30; man skal blot trække en billet HER - ved at bruge koden "ODDSET2023", så bliver bestillingen gratis. Har man et sæsonkort, sæsonkortabonnement eller billetabonnement via Brøndby IF, så behøver man ikke trække en billet. I forbindelse med kampen vil der være pannabane, fodbold-dartskive, foodtrucks og salg af merchandise. Læs mere om adgangsforhold her.

Mest kommenterede nyheder