3POINT
Nyheder3. jul. 2016

Næstved-spiller: Vild Brøndby-stil

Næstveds Jeppe Illum er imponeret over Brøndbys presspil, som ikke gav meget tid på bolden. - Det er en fed spillestil, lyder det fra kampens første målscorer.

3point person
3point.dk3. jul. 2016

Næstveds Jeppe Illum er imponeret over Brøndbys presspil, som ikke gav meget tid på bolden. - Det er en fed spillestil, lyder det fra kampens første målscorer. Næstved og Brøndby tørnede søndag sammen i en testkamp, hvor hjemmeholdet fra Næstved trak sig ud med en snæver 2-1-sejr. En af Næstveds målscorere Jeppe Illum er efter kampen imponeret over det helbanepres, som gæsterne fra Brøndby formåede at praktisere i perioder i kampen. - Man kunne godt mærke, at presset kom hurtigt. Man skulle ikke tage for mange berøringer, så stod man overfor tre-fire mand. Det var ret vildt. Man kunne godt fornemme deres idé, og når de får det mere ind under huden og får det op at køre, så kan det blive rigtig godt, siger Illum til bold.dk og forsætter: - Det bliver sindssygt sjovt at se på udefra tror jeg, for der er bare fart over feltet. Det er en fed spillestil, og det er godt for dansk fodbold, at der kommer en ny stil ind i en stor klub, og at der tænkes lidt ud af boksen. Illum scorede til 1-0, inden Daniel Stückler udlignede til 1-1 og Kevin Bechmann Timm midt i anden halvleg scorede til slutresultatet 2-1.

Mest kommenterede nyheder