3POINT
1744556415-BIFvsFCK-90.jpg

Michael Jakobsen

Nyheder18. apr. 2025

- Når det går godt, så er det det hele værd

2025 må have været noget af en rutsjebanetur for Rasmus Lauritsen, der pludselig er tilbage i varmen på Brøndby Stadion.

3point person
Anders Villaume Vestergaard18. apr. 2025

 

Fodbolden kan pludselig føles som en lang, opslidende cykeltur. Bogstaveligt talt.

For Rasmus Lauritsen har det seneste stykke tid været alt andet end en dans på roser med skader, bænketid og en fremtid i Brøndby IF, der pludselig så usikker ud.

Men sådan er fodboldens verden. Ubarmhjertig den ene uge, fuld af muligheder den næste.

Og da chancen opstod mod AGF, greb Lauritsen den med begge hænder med en flot præstation, der høstede ros fra cheftræner Frederik Birk.  

– Det er jo altid fedt at få ros, når man gør det godt. Men jeg var da også selv spændt inden kampen og stolt over, at det gik, som det gik. At man så får credit for det, er jo altid fedt.

For få uger siden så det sort ud for Rasmus Lauritsens fremtid på Vestegnen. 

Den 29-årige forsvarsspiller var skadet og fik ikke mange minutter, mens Jacob Rasmussen og Frederik Alves sad tungt på midten af Birks nye firebackkæde. 

Men Alves blev skadet, og så blev Lauritsen kastet i ilden kort efter sin skade. 

– Nu fik jeg chancen lidt før, jeg egentlig havde regnet med. Jeg føler mig godt tilpas. Det er jo fedt at spille og at vinde fodboldkampe.  

– Fodbold er en skør verden. Det, man laver, er bare at kæmpe. For to uger siden var det ikke supersjovt, siger han. 

Og når det ikke er sjovt, handler jobbet om at holde fast at holde sig til ilden. 

– Man holder sig jo i gang, også fysisk selvfølgelig. Det har så været meget på en cykel desværre. Men jeg tror også bare, at det er en del af gamet.  

–Når det hele kører, er det jo bare sjovt, men man bliver også betalt for at bide det sure æble, når det ikke kører. Det er jo bare en del af det. 

– Der er fodbold jo meget kynisk. Når det går godt, så er det det hele værd. Så det er jo lidt det, man skal minde sig selv om på de der hårde dage. Man ved, at når det hele kører, så er det sliddet værd. 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder