3POINT
1753641692-FCNvsBIFredigeret-21.jpg

Michael Jakobsen

Nyheder27. jul. 2025

Èn datter, to croissanter og tre point: Alves tog fra fødestuen til Farum

Frederik Alves havde en ganske særlig døgnrytme, da han trådte ind på Right to Dream Park for at hjælpe Brøndby til tre point mod FC Nordsjælland.

3point person
Anders Villaume Vestergaard27. jul. 2025

 

Frederik Alves var blevet far.

Og det var han blevet få timer inden, han trådte ind på kunsgræsset til en Superligakamp. 

- Tre timer, det var, hvad jeg nåede at sove, siger en træt Frederik Alves, der egentlig hellere ville hjem til familien end at stå der med journalisterne.  

Kroppen kørte på adrenalin og energidrik. 

Og da fødslen var overstået, og alt gik godt, fik han en besked, der betød en tur på arbejde. 

- Hun sagde bare: “Tag afsted. Gør det.” Hun er sej, altså. 

Den nybagte far fortæller, at han derefter ringede til cheftræner Frederik Birk for at melde sig klar: 

- Jeg ringede først om morgenen og sagde: “Vandet er gået.” Jeg vidste ikke helt, hvornår det ville ske. Men senere, da det hele var overstået, ringede jeg igen og sagde: “Jeg er klar, hvis du har brug for mig.” 

Brøndby havde brug for ham til at slide sejren på 1-0 over FC Nordsjælland hjem. 

Det var ikke nemt at forlade fødestuen

Og Alves indrømmer, at tankerne var hjemme hos familien.  

Selv midt i kampen. 

- Man er stadig helt høj på det. Det er sindssygt at forstå, at der er kommet et menneske. Det fylder meget, men jeg vidste, det gik godt derhjemme. 

Alligevel sad Brøndbys mentaltræner på bænken med mobilen tændt. På lyd. Klar til opdateringer fra hospitalet. 

Grundet den lidt specielle optakt til kampen for forsvarsgeneralen, var kampforberedelsen... alternativ. 

- Jeg fik to chokoladecroissanter klokken seks om morgenen, en bolle med ost og smør, en lille portion pasta og så en energidrik.  

Frederik Alves kom ind med få minutter tilbage af opgøret, som Brøndby vandt 1-0 på et tidligt mål af Clement Bischoff. 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder