Mukhtar: Vi har ikke noget problem med at knokle for det
En Brøndby-opstart under Alexander Zornigers ledelse er hård. Det ved Hany Mukhtar, men Brøndby-spillerne har ikke noget imod at knokle for det, siger midtbanes

En Brøndby-opstart under Alexander Zornigers ledelse er hård. Det ved Hany Mukhtar, men Brøndby-spillerne har ikke noget imod at knokle for det, siger midtbanespilleren. Det er hårdt at være Brøndby-spiller i en opstart under Alexander Zornigers ledelse. Det gælder både sommer- og vinteropstarter. Sommeren 2018 er ingen undtagelse. Opstarten byder på masser af dobbelte træningspas og løbeture i den famøse skov. Men det gavner i sidste ende og det ved spillerne godt. Derfor har de heller ingen problemer med at levere det hårde arbejde, fortæller Hany Mukhtar. - Det er virkelig hårdt, men vi ved, at det hjælper os i sidste ende, så man lukker bare øjnene og løber – også når det begynder at gøre ondt, siger Mukhtar, der glæder sig til at sæsonen går i gang, siger han til Brøndbys hjemmeside. - Vi arbejder hårdt mod sæsonstarten, og vi vil gerne gøre det endnu bedre næste sæson, så vi har ikke noget problem med at knokle for det. Brøndby spiller sommerens anden træningskamp fredag aften, når de møder Ledøje-Smørum.