3POINT
Nyheder14. feb. 2019

Mukhtar tilbage i fuld træning: Håber på Esbjerg-kampen

Hany Mukhtar er tilbage i fuld træning og han håber på, at han kan spille en rolle allerede på søndag mod Esbjerg. Der vil blive truffet en beslutning senere på

3point person
3point.dk14. feb. 2019

Hany Mukhtar er tilbage i fuld træning og han håber på, at han kan spille en rolle allerede på søndag mod Esbjerg. Der vil blive truffet en beslutning senere på ugen. FOTO: Lasse Lagoni Brøndby var uden Hany Mukhtar i forårets første kamp mod FC Nordsjælland, da kreatøren er ude med en fodskade. Men ved onsdagens træning var midtbanemanden tilbage i fuld træning. Det går fremad, fortæller han. - Vi må se, hvordan det går i de næste par dage og hvordan foden reagerer. Jeg trænede fuldt med i dag (onsdag, red.) og det var første gang. Jeg mærkede lidt, men det bliver bedre og bedre, siger Mukhtar til 3point.dk. På søndag skal Brøndby en tur til Esbjerg og her håber Hany Mukhtar, at han kan være med. Men der bliver først truffet en beslutning senere på ugen. - Jeg håber på det. Vi må se. Der bliver nok truffet en beslutning lørdag, men jeg håber virkelig. Det har varet længe nu og det er på tide at komme tilbage. Hany Mukhtar har spillet 105 officielle førsteholdskampe for Brøndby IF.

Mest kommenterede nyheder