Mukhtar: Skal tage vores indstilling og kompakthed med til Farum
Brøndby IF skal tage indstillingen og kompaktheden fra AaB-kampen med til Farum mandag aften, lyder det fra den tyske kreatør Hany Mukhtar. FOTO: Teis Markfoged

Brøndby IF skal tage indstillingen og kompaktheden fra AaB-kampen med til Farum mandag aften, lyder det fra den tyske kreatør Hany Mukhtar. FOTO: Teis Markfoged Mandag aften skal Brøndby en tur til Farum, hvor FC Nordsjælland venter på kunstgræsset på Right To Dream Park. Brøndby kommer med en dugfrisk pokalsemifinaletriumf i baghovedet og der er nogle ting fra den kamp, som de skal tage med til Farum. Sådan lyder det fra den tyske kreatør Hany Mukhtar: - Vi skal spille på deres kunstgræs, men derfor kan vi godt tage vores indstilling og kompakthed på banen med ind til kampen. Med FC Nordsjælland kender vi hinandens styrker og svagheder, og derfor skal vi ligesom mod AaB kunne holde fast i den kompakthed på banen, der gør det svært for modstandernes offensive kræfter at finde plads at spille i, siger han til Brøndbys hjemmeside. Der er stadig billetter at få til kampen i Farum. Brøndby har vanen tro både en stemnings- og en familietribune. Billetter kan købes via linket her. Der er kickoff i Farum klokken 19.00.