Mukhtar: Skal holde fast i vores egen opskrift
Hany Mukhtar glæder sig til at skulle i kamp mod Lyngby for første gang i sæsonen. Brøndby skal holde fast i sin egen stil og egen opskrift til kampen, mener ha

Hany Mukhtar glæder sig til at skulle i kamp mod Lyngby for første gang i sæsonen. Brøndby skal holde fast i sin egen stil og egen opskrift til kampen, mener han. Når Brøndby på søndag møder Lyngby, vil det være tredje gang de to hold mødes i denne sæson. Det er endt med en sejr til hver, men fælles for begge kampe er, at Brøndby-kreatøren Hany Mukhtar ikke har været med. Det er han til gengæld på søndag. Og det glæder den tyske midtbanespiller sig til. - Godt nok er det tredje gang i sæsonen, vi skal spille mod dem, men for mig bliver det første gang. Det bliver sjovt at møde en ny modstander, selv om præmisserne for kampen er det samme for os, siger han til klubbens hjemmeside. Mukhtar er opsat på, at Brøndby-holdet holder fast i deres egen opskrift og måde at vinde på, når de på søndag løber på banen på Lyngby Stadion. - Vi skal fokusere på vores eget spil og styrker. Det har været med til at skabe gode resultater i denne sæson, og den opskrift skal vi holde fast i. Vi ved, at Lyngby er stærke defensive, og de er med i mesterskabsspillet, fordi de har leveret på højt niveau i denne sæson. Der er kampstart på Lyngby Stadion klokken 16.00 på søndag. Det er endnu muligt at købe billetter til udebaneafsnittet. Køb din billet her.