Mukhtar ramt af sygdom: Tidligst i spil til AGF-kamp
Hany Mukhtar har været skadet det meste af opstarten, men var endelig på vej tilbage til holdet. Nu er tyskeren ramt af sygdom og må vente over en uge endnu på

Hany Mukhtar har været skadet det meste af opstarten, men var endelig på vej tilbage til holdet. Nu er tyskeren ramt af sygdom og må vente over en uge endnu på sit comeback. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Det har ikke været en let opstart til denne sæson for Hany Mukhtar. Den tyske offensivprofil har været skadet siden sommerpausen, og har kæmpet for at komme tilbage i topform. Brøndbytræner Niels Frederiksen har flere gange meldt Hany Mukhtar i spil til et comeback, men de drømme har nu lidt et lille knæk. Hany Mukhtar er nemlig blevet ramt af sygdom, og derfor må han sidde udenfor noget tid endnu. Brøndby IF meddeler på klubbens hjemmeside at Hany Mukhtar først er i spil til et comeback når Brøndby møder AGF den 25. august.