Mukhtar om Brøndby-exit: Zorniger-fyring blev afgørende for min beslutning
Zornigers fyring tidligt i foråret var stærkt medvirkende til, at Hany Mukhtar denne sommer har fået et skifte på plads til amerikanske Nashville SC, som går ig

Zornigers fyring tidligt i foråret var stærkt medvirkende til, at Hany Mukhtar denne sommer har fået et skifte på plads til amerikanske Nashville SC, som går igennem til vinter. FOTO: Nashville SC For omtrent tre år siden signede Brøndby med Alexander Zorniger i spidsen et noget ukendt ansigt for danske fodboldfans, nemlig Hany Mukhtar. Siden har den tyske midtbanekreatør taget Brøndby-fans med storm, og denne sommer er et skifte i vintertransfervinduet til den amerikanske klub Nashville SC faldet på plads. Mukhtar lægger ikke skjul på, at fyringen af Zorniger i foråret blev afgørende for, at tyskeren gerne ville afsted og prøve noget nyt. - Træneren, som hentede mig til klubben, blev fyret sidste år, og det blev afgørende for min beslutning. Vi havde et særligt forhold, og det var ham, der fik mig til klubben. Den nye træner er også god, men det er altid anderledes, når en træner har villet have en og har hentet en, siger Mukhtar til Mlssoccer.com og fortæller, at der allerede var bud efter ham sidste sommer, men at Zorniger bad ham blive i klubben. - Han ville virkelig gerne have mig til at blive i Brøndby, og samtidig følte jeg, at det ville være godt, hvis jeg blev i klubben et år mere. Klubben havde virkelig brug fo mig, da de havde solgt nogle spillere. De besluttede, at jeg skulle blive, og det havde jeg det fint med. Mukhtar blev solgt for i omegnen af 20 millioner kroner, og han tørner således stadig ud for Brøndby i efteråret.